Dansk Regnbueråd

Sundhedsstyrelsen slettede alle offentligt tilgængelige oplysninger om økonomisk støtte til rabiat dansk børne-transorganisation

Jesper RasmussenComment

Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn har modtaget et kæmpebeløb fra Sundhedsstyrelsen bl.a. til brug for ‘vejledning’ af pædagogstuderende og daginstitutioner om at selv helt små børn kan være transseksuelle.

Klik på skærmprintet for at læse artiklen på transkøn.dk

Man tror det er løgn.

Lotte Ingerslev fra transkøn.dk er en ubestikkelig, ustoppelig (selv om mange prøver), one-biological-woman freakin' ARMY, når det kommer til at gå i wokeflæsket på den del af vores offentlige sundhedsvæsen, der har påtaget sig opgaven med at 'transe' landets yngste og allermest sårbare borgere - altså lave 'kønsskifte' på vores børn.

Klik her for at læse om børnetransforeningen FTSB.

Kønsskifteprocessen ødelægger børnenes ufærdige kroppe for evigt med medicin, der ændrer deres udseende, steriliserer dem - og senere krones værket så med eksperimenterende kirurgi, hvor raske bryster bortopereres, fuldt fungerende livmødre fjernes, unges kønsdele vansirers omdannelsen til at illudere vaginaer og penisser.

Kirurgien følges ofte af svære, langvarige komplikationer og har stærkt nedsat seksualfunktion med manglende evne til at opnå orgasme som sørgeligt slutresultat.

Alt dette sætter et barn, så ung som 11-12 år, i gang sammen med et velvilligt sundhedssystem med rystende ringe sikkerhed for at det er den rigtige beslutning - og med tunge indikationer af at hele udrednings- og behandlingskomplekset ender som den største sundhedspolitiske skandale i nyere tid.

Et påskønnet samarbejde

Tak, Lotte - vi er glade for og stolte samarbejdet med dig ... men vi glæder os til den dag, vores fælles indsats ikke er nødvendig længere.

Der er vi ikke endnu, så vi beholder hjelmen på indtil missionen er tilendebragt, og Danmark igen befinder sig under under en rimelig regnbue, hvor børn kan være sikre på at få lov til at gennemleve deres naturlige kropsprocesser, og hvor vi som regnbuepersoner igen kan se vores medborgere i øjnene, fordi vi er i øjenhøjde med dem - etisk, moralsk og sameksistentielt.

Det er målet. Hverken mere eller mindre.