Der er ét sted, hvor finansdirektør og erklæret borgerlig bøsse Jacob Hedegaards analyse rammer plet - det er kritikken af LGBT+ Danmarks berøringsangst over for islamisk homofobi.
Jacob Hedegaard beskriver selv, hvordan LGBT+ Danmark først efter massiv kritik erkendte, at der findes en særlig problematik med homofobi i islamistiske miljøer. Men derefter går hans analyse i Weekendavisen galt.
Han fremstiller Dansk Regnbueråd som den anden yderfløj – en forening, der "aldrig har fundet sin egen stemme, kun sin modstander", og som primært fører kulturkrig.
Det er en bekvem fortælling. Problemet er bare, at den vender årsag og virkning på hovedet.
Dansk Regnbueråd blev ikke stiftet, fordi nogen havde lyst til at føre kulturkrig.
Foreningen blev stiftet, fordi den oprindelige homoseksuelle rettighedskamp var blevet overtaget af en ideologi, som gjorde spørgsmål om biologisk køn, medicinske kønsskift af mindreårige, queer-teori og kønsidentitet til organisationens hovedprojekt.
Som Dansk Regnbueråds Jesper W. Rasmussen sagde her til morgen på Radio4 (lyt med herover), blev vi dannet som et korrektiv til den afsporing af LGBT-sagen, der begyndte, da fokus flyttede fra homoseksuelles rettigheder til en langt bredere identitetspolitisk dagsorden.
Jacob Hedegaard efterlyser en "stille og rolig" organisation. Men hvad er det helt konkret, den organisation skulle gøre?
Skulle den acceptere, at biologisk køn opløses i lovgivning og institutioner?
Skulle den acceptere medicinske kønsskift af mindreårige?
Skulle den acceptere, at kvinders beskyttede rum bliver omdefineret?
Hvis svaret er nej, så står man allerede i den konflikt, han påstår ikke at ville deltage i.
Der findes ikke længere et neutralt midterfelt på de spørgsmål, meget som Hedegaard tydeligvis ønsker det. Desværre.
Hedegaard kritiserer samtidig Dansk Regnbueråd for at være for optaget af kulturkamp. Men de emner, han selv fremhæver som afgørende – islamisk homofobi, tryghed i nattelivet og vold mod homoseksuelle – er netop emner, Dansk Regnbueråd har arbejdet med i årevis.
I Radio4-interviewet peger Dansk Regnbueråd på, at vi gentagne gange har sagt og skrevet om at den største konkrete voldstrussel mod homoseksuelle i nattelivet, kommer fra unge mænd med muslimsk baggrund, og Jesper W. Rasmussen fortalte om sin egen kærestes alvorlige overfald.
Det paradoksale er derfor, at Jacob Hedegaard bruger en stor del af sin artikel på at kritisere den eneste organisation, der faktisk har insisteret på at tale åbent om netop de problemer, han selv beskriver.
Hans løsning er at starte en tredje organisation.
Men hvilken politik skal den føre?
Hvis den skal tage islamisk homofobi alvorligt, er den allerede på kollisionskurs med LGBT+ Danmark.
Hvis den samtidig vil afvise medicinske kønsskift af børn, fastholde biologisk køn og forsvare kvinders kønsopdelte rum, vil den hurtigt blive beskyldt for præcis det samme som Dansk Regnbueråd bliver i dag.
Hvis den derimod accepterer de positioner, bliver den blot endnu en udgave af LGBT+ Danmark.
Derfor fremstår idéen om en "stille og rolig" tredje vej mere som et ønske end som et konkret politisk projekt.
Det mest bemærkelsesværdige ved Hedegaards kommentar i Weekendavisen er måske ikke kritikken af Dansk Regnbueråd, men forestillingen om, at man kan undslippe en konflikt, der allerede er blevet defineret af andre.
Den mulighed eksisterer ikke længere.
Man kan ikke både ønske, at nogen tager kampen mod islamisk homofobi, mod medicinske kønsskifte af mindreårige og mod opløsningen af biologisk køn – og samtidig kritisere dem, der faktisk gør det, for at være for konfronterende.
Den luksus har homoseksuelle ganske enkelt ikke længere.
Læs Jacob Hedegaards debatindlæg i Weekendavisen her (bag betalingsmur)
TRANSKRIPTION af radio 4-interviewet med dansk regnbueråd
VÆRT: Du lytter til Morgen på Radio 4. Vi har talt med en person, der hedder Jacob Hedegaard. Han er finansdirektør, men det er ikke så vigtigt for den historie, vi har talt med ham om, nemlig at han har skrevet et indlæg i Weekendavisen, der hedder Bøsser uden hjem, hvor Jacob Hedegaard siger, at der findes to store organisationer i Danmark, som varetager homoseksuelles interesser: LGBT+ Danmark og Dansk Regnbueråd.
Og hans problem, det er, at han synes, de begge to har stillet sig langt ud på hver sin fløj og efterladt en form for tomrum inde på midten for, hvad han selv betegner som en stille og rolig borgerlig homoseksuel mand, skriver han der i det indlæg, han har skrevet i Weekendavisen, Bøsser uden hjem.
For at svare på den kritik har vi nu Jesper Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Regnbueråd, med. Godmorgen, Jesper.
JESPER RASMUSSEN: Godmorgen.
VÆRT: Repræsenterer Dansk Regnbueråd et snævert segment i LGBT-miljøet?
JESPER RASMUSSEN: Ja, det vil jeg egentlig sige, at vi gør. Forstået på den måde, at langt den største del af LGBT-miljøet enten ikke er klar over, hvor galt det står til i LGBT+ Danmark, eller er enige med LGBT+ Danmark. Og vores opgave er så at fortælle, hvor galt det er gået i forhold til hele den ideologiske overtagelse af LGBT+ Danmark, som nu har resulteret i, at man bakker op om medicinsk kønsskifte til børn og underviser som organisation i kønsideologi i folkeskolen, fratager kvinder rettigheder til egne enemærker og sportsgrene osv.
VÆRT: Men jeg skal forstå jer i Dansk Regnbueråd som først og fremmest en form for protestorganisation mod det eksisterende LGBT+ Danmark?
JESPER RASMUSSEN: Jeg vil sige, at vi er dannet som et korrektiv til den afsporing, der er sket af LGBT-sagen, som startede med, at man inkluderede T'et, altså trans og TQIA osv., som intet har at gøre med den oprindelige sag, som handler om mennesker, som er tiltrukket af samme eller begge køn, men har det fint med den biologiske krop, de har, og det køn, de har.
VÆRT: Så du tager egentlig ikke sådan anstød af, når Jacob Hedegaard beskriver Dansk Regnbueråd som nogen, der aldrig har fundet sin egen stemme, kun sin modstander? Så tænker du, at det er en udmærket beskrivelse af, hvad Dansk Regnbueråd er?
JESPER RASMUSSEN: Nej, det synes jeg ikke, fordi man kan sige, at den form, vi har taget, det er ligesom at sige, at medmindre vi får rettet op på det her og får hævet det, de kalder queer-ideologi, altså alt det her med de mange køn og de mange seksualiteter og mange kønsidentiteter og alt det der, medmindre vi får taget det ud af sagen og bragt den tilbage til det, den skal være, som handler om rettigheder for samme-kønstiltrukne, som det hedder, så crasher sagen fuldstændig.
Vi kan jo allerede se, at agtelsen i befolkningen for hele den sag i den gestalt, der hedder LGBTQIA+, er faldende, meget faldende. Så det er den ene ting. Det er farligt for sagen, det er farligt for den accept, som vi havde opnået. Man kan sige, at vi havde sejret ad helvede til og har jo opnået samme rettigheder på praktisk talt alle områder. Vi har opnået accept, vi var i øjenhøjde med danskerne, og nu er det så gået over til at blive den her meget obskure og skadelige ideologi. Og medmindre der er nogen, der står op og tager den kamp, så går det kun én vej.
VÆRT: Genkender du det tomrum, som Jacob Hedegaard beskriver for en, som han selv kalder det, stille og rolig, borgerlig, homoseksuel mand? Altså at der ikke er noget sted, hverken LGBT+ Danmark eller jer i Dansk Regnbueråd, som taler den stille, rolige, borgerlige, homoseksuelle mands sag?
JESPER RASMUSSEN: Jamen nu, jeg kan sige, at jeg er socialdemokrat lige på midten, medlem af partiet osv., og har oplevet fuldstændig den samme frustration.
VÆRT: Hvorfor er det så ikke et sted, I placerer jer? Jeg har hørt dig samtidig sige, at I er jo opstået i Dansk Regnbueråd som et modsvar på den udvikling, der har været i LGBT+ Danmark. Hvorfor er det så, at I ikke selv forsøger at trække ind og udfylde det tomrum?
JESPER RASMUSSEN: Jamen, det er jo sådan set også det, vi gør. Fordi hvis der ikke er nogen, der går ind og siger, at der er to køn, og nej, børn skal ikke kunne modtage irreversibelt medicinsk kønsskifte, og ja, kvinder har ret til deres egne omklædningsfaciliteter og sportsgrene osv., hvem skal så gøre det? For LGBT+ Danmark gør det ikke. De gør det præcis modsatte.
VÆRT: Men du kan prøve, i forhold til at udfylde det tomrum, som Jacob Hedegaard mener eksisterer på midten, så er det måske nemmere, at du bare hører selv, hvad han sagde tidligere til os i dag. Altså når han siger, at hverken Dansk Regnbueråd eller LGBT+ Danmark varetager, hvad han mener er de vigtigste problemstillinger i LGBT-miljøet.
JACOB HEDEGAARD – LYDKLIP: “Langt de fleste homoseksuelle, jeg kender, det er sådan set helt almindelige mennesker. De vil egentlig bare gerne have lov til at leve et liv, hvor de kan få lov til at leve i fred, og hvor der er nogen, der varetager de problemstillinger, som der desværre stadigvæk er i forhold til deres tryghed. Det vil sige, at de kan gå frit på åben gade, de kan holde i hånd, de kan måske give deres kæreste et kys, uden at de skal være bange for at blive udsat for vold eller tilråb.
Den dagsorden, den er der ikke rigtig nogen af de to foreninger, der for alvor tager alvorligt. Det der er jo problemet, det er jo, at nu har vi for nylig set et terrorindgreb mod Priden i Berlin. Og da det skete, der var LGBT Danmarks meget klare holdning, at man ikke ønskede at tale om, at der skulle være problemer med homofobi i islamiske miljøer, hverken i Danmark eller andre steder i Europa. Det er et helt konkret eksempel på, hvordan sikkerheden bliver sat bagest i køen i forhold til den ideologiske holdning, som man ønsker at stå på mål for.”
VÆRT: Tilsvarende kan man så sige, har han også det mellemværende med jer i Dansk Regnbueråd, at I har, hvad han mener er et overdrevet fokus på for eksempel den, hvad kan man sige, kritik og den stillingtagen, der er til LGBT-personer i for eksempel muslimske kredse. Hvad siger du egentlig til den kritik, som du har hørt her?
JESPER RASMUSSEN: Jeg synes, den er forfejlet. Det er jo bare at gå ind på vores medier og se, hvordan vi har udtalt os, hvad vi har produceret omkring det. Det har vi gjort i flere år. Vi har i flere år sagt, at den største trussel imod homoseksuelle i nattelivet, det er folk, mænd med muslimsk baggrund, som ligger på lur og venter på, at de her steder lukker og kommer ud og tæver os. Jeg har siddet en hel nat på Rigshospitalet sammen med min kæreste, som havde fået det, vi kalder brune bøssebank, og var blevet slået til ukendelighed.
Så det er simpelthen ikke rigtigt.
Og han nævner, han siger, at han er en stille og rolig borgerlig bøsse. Jeg er sgu ikke sikker på, at der er så meget brug for stille og rolige borgerlige bøsser i den kamp, der er lige nu. Det virker, som om han er ret disconnected fra de problemer, der er. Udover at han jo gør opmærksom på noget, som vi også i flere år har gjort opmærksom på, nemlig had til homoseksuelle i islam og i den kultur, der er gestalt omkring islam. Men man er også nødt til at sige, at den foragt også vokser i den almindelige del af befolkningen.
Der er det drevet primært af det overdrev, som sagen er havnet på i forhold til de ting, jeg har nævnt tidligere omkring børnekønsskifte, omkring kvinders rettigheder, omkring mænd, der påstår, at de er kvinder og kræver adkomst til kvinders omklædningsrum, sportsgrene osv. Så det er sådan en dobbelt kamp, man kæmper. Både imod de etniske danskeres, den almindelige accept i befolkningen, og samtidig så en forøget trussel og et forøget had fra muslimer og muslimsk kultur mod os.
Så jeg tror måske, at han egentlig peger på det største problem, som er ham selv. Og det største problem er egentlig alle dem, der ikke sætter sig ind i, hvor galt det egentlig er fat. Og så bruger han så i stedet kræfterne på at rette skytset mod en organisation, som italesætter alle de ting, han har—
VÆRT: Nu talte vi med ham tidligere, Jesper Rasmussen. Nu er han ikke med nu.
JESPER RASMUSSEN: Det var jeg jo heller ikke, da I talte med ham 🤓
VÆRT: Det har du ret i. Ellers kan vi jo lave den her pingpong for evigt. Men det, jeg vil sige til dig, det er, at det, jeg tror, han vil svare dig, det er, at han mener, at der er meget mudderkast i stedet for bare at arbejde stilfærdigt og roligt for den helt almindelige, stille og rolige, borgerlige, homoseksuelle mand, som det så er i hans perspektiv.
Altså det her med, og det siger du også nu, så bruger du også muligheden nu for at skyde meget hårdt tilbage på LGBT+ Danmark. Du siger ligefrem, at de har været med til, og det er dem, der ligesom skubber på for, at retorikken mod og usikkerheden omkring at være homoseksuel i Danmark, ja, den er blevet større, og det er blevet værre de senere år, netop på grund af LGBT+ Danmark. Dem, der bare siger, at vi vil gerne gøre det mere sikkert og mere normalt, kan man sige, at holde sin kæreste i hånden på gaden, hvis man er homoseksuel i Danmark:
Kan man sige, at I ligesom har for travlt med at skælde ud på for eksempel LGBT+ Danmark i forhold til også bare at tale deres sag?
JESPER RASMUSSEN: Jamen det er jo sådan, det er, mand! 🤨 Altså det er jo dét, der er sagen. Du tænker ikke, at vi har prøvet med det gode først? Er du da gal. Vi har inviteret til dialog og debat, men de har aldrig nogensinde villet – turdet – stille op, LGBT+ Danmark, imod os til en debat om de her ting.
De eneste, der har villet tale med os parlamentarisk, har været partier på højrefløjen, og derfor så bliver vi så brandet som en højrefløjsorganisation. Det er sgu da ikke af vores gode vilje. Vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kunne for at få venstrefløjen i tale, men de er alle sammen sovset ind i det her eller tør ikke, har været bange for, hvad der kunne være af modreaktion fra LGBT+ Danmark. Fra hele den der intersektionelle fløj i politik osv.
Så det har de ikke villet, og de få, der har villet, der er LGBT+ Danmark og hele den fløj gået løs på dem som aber på en muffin, når der er blevet offentliggjort et billede af os sammen med en eller anden politiker, som er marginalt på venstrefløjen.
Som socialdemokrat er det da sindssygt frustrerende også, hvor mit eget parti ligger henne i den her diskussion. Jeg er bare nødt til at sige, at ja, man kan ønske alt muligt, at tingene kunne foregå pænere osv., men det er en rå kamp mod en ideologi, der er ved at smadre sammenhængskraften, både i samfundet generelt, fordi de også har adkomst til børn i grundskolerne osv., og sagen som helhed, fordi der er et enormt fald i agtelse af sagen, og vi så derudover har en voksende trussel fra en meget aggressiv fortolkning af islam, som går ud over blandt andet i nattelivet.
Jeg håber, han får lov til at holde sin kæreste i hånden, Jacob, åbent, men det kommer han altså ikke til ved at skrive en artikel i Weekendavisen, hvor man klandrer den eneste organisation, som arbejder for det og for at få sagen bragt i øjenhøjde med danskerne igen. Han burde sætte sig ind i, hvad kampen er, hvem der gør hvad, og så burde han joine den.
Jeg tænker, der er rigeligt plads til ham i Dansk Regnbueråd og i den kamp, vi kæmper.
VÆRT: Tak fordi du var med her, Jesper Rasmussen.
JESPER RASMUSSEN: Så lidt.
VÆRT: Bestyrelsesmedlem hos netop Dansk Regnbueråd.