Dansk Regnbueråd

EFTER NY LGBTQIA+ TRIVSELSUNDERSØGELSE: SEX & SAMFUND VIL LEVERE MERE SEKSUALUNDERVISNING TIL SKOLEBØRNENE

Jesper RasmussenComment

I går kom Sex & Samfund så også på banen med et tilbud om at levere mere LGBTQIA til de danske skolebørn - for det må jo simpelthen være løsningen.

Det giver åbenbart ingen mening at stoppe op og tænke over, om den årrække, hvor børn og unge har været eksponeret massivt og vedvarende for aparte queertænkning og transideologisk kønsekstremisme, har skadet dem mere end gavnet dem.

I Dansk Regnbueråd mener vi, at det har skadet børn og unge ubodeligt - og at vi *skal* stoppe op. Nu. Og tænke os grundigt om.

For hvordan i alverden kan det være, at antallet af seksuelt uafklarede og kønsligt forvirrede børn og unge er eksploderet på rekordtid? Og hvordan hænger det sammen, at disse børn og unge har det *værre* i dag efter 10 år med et tiltagende ekstremt fokus på queerness, 'tolerance' og 'inklusion'? Det giver jo ingen mening.

Det giver kun mening, hvis det, der skulle have været 'medicinen', i stedet er blevet sygdomsfremkaldende.

Dansk Regnbueråd mener, at Danmarks børn og unge målrettet skal trappes ud af den groteske, dybt skadelige overmedicinering med LGBTQIA+, som har bragt dem i ringere trivsel end nogensinde.

Fornuft og rimelighed skal tilbage i måden vi tilgår børn, unge, seksualitet og køn på.

Det arbejder vi for i Dansk Regnbueråd.