Dansk Regnbueråd gør status
I forbindelse med vores arrangement med Lotte Ingerslev på Toga Vinstue den 14. august (se livestreamen af det herunder), er det passende, at jeg som formand for Dansk Regnbueråd gør status over sagen, og gør foreningens videre stilling ind i problematikkerne klar.
Mediernes dækning af retssagen har primært fokuseret på spørgsmålet om fejlkønning. Vi mener dog, at den anden centrale del af sagen — fremlæggelsen af pornografiske billeder af Nadia Jakobsen — også fortjener opmærksomhed.
Kort fortalt handler denne del af sagen om, at Nadia, forståeligt nok, føler sig krænket over, at Lotte Ingerslev har fremlagt pornografiske billeder, som Nadia selv har produceret. Disse billeder var oprindeligt tænkt til en mindre kreds omkring fetich-miljøer, men lå offentligt tilgængeligt.
Lotte har argumenteret for, at fremlæggelsen er nødvendig af hensyn til den samfundsmæssige interesse, idet Nadia har deltaget i en DBU-arbejdsgruppe, hvis konklusion var at indskrænke kvinders ret til kønsbaserede omklædningsrum for at imødekomme transkvinders behov.
Fetisch & følelser
Under retssagen forklarede Nadia, at han som ung havde fetichistisk interesse som sluttede, da han blev “fascineret af kvindetøj”, og erkendte sin transkønnethed. I dag opfatter han sig selv som aseksuel.
Vi er ikke psykologer og kender kun Nadia ud fra hans egne udtalelser, men en mulig forklaring på hans udvikling kan være, at den tidligere fetichisme har udviklet sig til en transidentitet, så fetichen er ikke forsvundet, men har ændret form. Sexologen Ray Blanchard har beskrevet dette fænomen under betegnelsen autogynefili. Ligeledes nævner ICD-10, at transvestisk fetichisme i nogle tilfælde kan føre til en kønsidentitet som kvinde.
Det kan virke selvmodsigende, at Nadia betegner sig som aseksuel, når billederne tydeligt viser seksuel aktivitet. Men aseksualitet forstås forskelligt: Nogle med autogynefili omtaler sig som aseksuelle, fordi deres seksualitet ikke er rettet mod en anden person, men mod dem selv i rollen som kvinde. Aseksualitet udelukker derfor ikke nødvendigvis seksuel lyst.
Krænkelse eller i offentlighedens interesse?
Vi anerkender, at Nadia Jakobsen oplever fremlæggelsen som krænkende, og vi er enige i, at det kan virke urimeligt, når frivilligt NGO-arbejde fører til offentlig blotlæggelse af privatlivet. Men i dette tilfælde er Nadia en del af DBU’s arbejdsgruppe netop i kraft af sin transkønnethed, og repræsenterer dermed transkvinders behov og bevæggrunde.
Hvis nogle transkvinders identitet har rødder i seksuelle feticher, er det relevant for beslutninger, der påvirker kvinders rettigheder — eksempelvis adgangen til kønsopdelte omklædningsrum. Nadia har i retten selv erkendt en fortid med fetichistisk seksualitet og kan derfor ikke være uvidende om fænomenet. Vi formoder dog, at han har undladt at informere DBU om autogynefili. Havde DBU haft kendskab til dette, er det mere end sandsynligt, at deres beslutning havde set anderledes ud. Den manglende oplysning har derfor haft væsentlige konsekvenser for kvinder.
For en god ordens skyld understreger vi, at vi ikke siger, at Nadia Jakobsen er autogynefil — vi kan ikke vide det. Vi siger heller ikke, at alle transkvinder er autogynefile, kun at nogle er det. Vores pointe er, at autogynefili eksisterer, og at Nadia, i sin rolle som repræsentant for transkvinder, efter vores opfattelse burde have informeret DBU om fænomenet. Set i det lys finder vi det forståeligt, at Lotte Ingerslev fremlagde billederne — da de manglende oplysninger her har højst sandsynligt haft direkte negative konsekvenser for kvinders rettigheder.
Det danske sundhedsvæsen
Vi ønsker også at rette opmærksomheden mod sundhedsvæsenets rolle. Efter vores mening er det den egentlige skurk i denne problematik. Autogynefili behandles først, når det har udviklet sig til transkønnethed, og den underliggende fetichisme adresseres ikke. Resultatet er ofte en behandling af kønsidentiteten med hormoner og kirurgi, frem for en grundlæggende behandling af det som har ført til kønsidentiteten. Mange mænd — særligt unge drenge — efterlades alene uden hjælp, fordi fænomenet ikke italesættes. Vi ønsker at bryde dette tabu, så de, der ønsker det, kan få den rette støtte.
Tak
Afslutningsvis vil vi gerne takke Lotte Ingerslev for hendes store indsats. Hun sætter både tid og økonomi på spil — ikke for personlig gevinst, men for at sikre kvinders rettigheder. I vores øjne er hun intet mindre end en heltinde.
Lotte Ingerslev fortsætter med det fineste eksempel den kamp, der altid har været kvindernes: Kampen for vores rettigheder, og for vores børns trivsel, sikkerhed - og liv. Det er en kamp som alle i Dansk Regnbueråd, om vi er han- eller hunkøn, kæmper sammen med Lotte og alle andre kvinder, der vover at tage den.
Læs Dorte Tofts grundige gennemgang af hele sagen HER.
Lyt eller gen-lyt vores podcast fra 2023 med Lotte Ingerslev HER.
LIVESTREAM FRA TOGA VINSTUE
Videoer fra retssagen
Dansk Regnbueråds næstformand lavede en række interessante interview uden for retten, som du kan se herunder.