Et år med ansvarlighed
Når et år går på hæld, er det naturligt at gøre status. Ikke bare over det, vi har gjort – men over det ansvar, vi har taget. Og det ansvar, vi nægtede at fralægge os.
I biograferne går filmen Nürnberg i øjeblikket. Den handler ikke først og fremmest om ondskab. Den handler om moral. Om mennesker, der forsvarede sig med, at de blot fulgte loven. At de blot gjorde, hvad der var normen. Og om den erkendelse, at lov og norm ikke fritager nogen for ansvar.
Det er en erkendelse, der er blevet meget relevant igen – i en tid hvor normer brydes, og udforskes, og desværre ikke altid til det bedre for homoseksuelle og biseksuelle.
For i dag foregår der handlinger, som er lovlige. Handlinger, som er normaliserede. Handlinger, som mange derfor ikke længere stiller spørgsmål ved. Men som – set nøgternt og ærligt – er uansvarlige. Og forkerte.
Dansk Regnbueråd blev ikke skabt for at gå med strømmen. Vi blev skabt for at stille det spørgsmål, som altid har været det mest ubehagelige – men også det mest nødvendige:
"Bør vi gøre dette?"
Et år præget af ansvar – ikke bekvemmelighed
Året begyndte med, at vi indgav høringssvar til den nye behandlingsvejledning for kønsmodificerende behandling. En vejledning, som stadig – nu mere end et år senere – ikke er udkommet. Det fortæller sit eget stille, men alvorlige sprog. Vi formoder, at problemerne ikke kun er lægefaglige, men også politiske.
I maj skiftede vi formand – jeg byttede rolle med Jesper - og vi fjernede T’et fra vores navn. Ikke for at ekskludere mennesker, men for at insistere på klarhed, da vi ikke kan stå inden for alle transkønnedes ønsker. Vi insisterer på en mere realistisk virkelighed. På ærlighed.
Vi blev medlem af LGB International og indgik i et fast, månedligt samarbejde med udenlandske søsterorganisationer, som – ligesom os – insisterer på, at rettigheder ikke kan bygges på fornægtelse af biologi eller på tavshed om konsekvenser.
På Folkemødet tog vi de svære samtaler i det åbne rum. Om autisme og kønsidentitet. Om kvinders rettigheder. Om den ideologi, der i dag presser sig ind i både sundhedsvæsen, forvaltning og civilsamfund – ofte uden modspil.
Vi klagede. Igen og igen. Til ministre, udvalg og myndigheder. Over manglende hensyntagen til homoseksuelle i behandlingsvejledningen. Over manglende information i det såkaldt informerede samtykke. Over statsfinansierede kampagner, der normaliserer social og medicinsk transition af børn – uden etisk refleksion.
Vi var til stede i retssale. Til politiske konferencer. På Pride – ikke for at fejre, men for at samtale. Vi var til møder i Folketinget i ministerierne. For at påvirke. For at dokumentere. For at holde fast.
Vi skrev. Vi talte. Vi blev angrebet. Og vi fortsatte.
Om queer-begrebet – og hvorfor det ikke er neutralt
I løbet af året udgav vi en artikelserie om queer-begrebet. Ikke som skældsord, men som analyse.
Queer er ikke bare et identitetsudtryk. Det er en ideologi. En verdensanskuelse, der bevidst opløser kategorier som køn, grænser og ansvar – og som i praksis bruges til at legitimere handlinger, der især rammer børn og kvinder.
At sige dette højt er ikke had. Det er oplysning. Klarhed og ærlighed.
Fremtiden: Mere klarhed. Mere ansvar
I det kommende år fortsætter arbejdet. Internationalt. Nationalt. Lokalt.
Vi rejser til London for at mødes med vores internationale samarbejdspartnere. Vi vender tilbage til Folkemødet. Og vi vil kræve svar. Også når stilheden bliver politisk bekvem.
For tavshed er ikke neutral. Tavshed er et valg.
Og hvis filmen Nürnberg lærer os noget, så er det dette:
At det ikke er nok at kunne sige “det var lovligt”.
Det afgørende spørgsmål er altid: "Er det moralsk forsvarligt?"
For Dansk Regnbueråd er etikken altid vores pejlemærke.
Derfor handlede vi.
Og derfor gør vi det igen – i det nye år.
Godt nytår.
Opfyld dit nytårsforsæt allerede i dag - bliv medlem eller doner her : https://www.danskregnbueraad.dk/medlem
