Dansk Regnbueråd

Børne & ungdomspsykiater slår alarm: DYBT BEKYMRET OVER KØNSSKIFTEBEHANDLING TIL BØRN I DANMARK

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at høre dagens episode af Blåt Bælte.

Læge-bladet fra munden

Det er på ingen måde risikofrit, det speciallæge i børne- & ungdomspsykiatri Lasse Sørensen gør i dette interview i Blåt Bælte. Faktisk er han den første psykiater, der offentligt tør råbe vagt i gevær over de store problemer, han ser i udredning og behandling af børn og unge med kønsidentitetsforvirring.

Lasse Sørensen redegør for fire alvorlige svagheder i de kontroversielle udrednings- og behandlingsmetoder, som praktiseres på Sexologisk Klinik i forbindelse med irreversibelt medicinsk kønsskifte på børn u. 18 år.

341 børn har indtil nu modtaget behandlingen - og en stor del af dem har efterfølgende også fået foretaget kirurgisk kønsskifte - en operation, hvor deres kønsdele modificeres eller fjernes.

Endnu en mor råber om hjælp mod fejldiagnose:
MIN SØN ER IKKE TRANS - HAN HAR AUTISME!

I går kunne man ligeledes i Blåt Bælte høre den første af to kvinder, der kæmper desperat for at deres psykisk syge teenagebørn ikke skal ende med at få kønsskifte som løsning på deres problemer.

I dag står den anden mor frem.

De to kvinder har også fortalt deres barske historie i en snartkommende episode af Regnbue-rod, Dansk Regnbueråds podcast:


Psykiater Lasse Sørensen peger i Blåt Bælte på følgende:

  1. Diagnostisk usikkerhed.

    • Man kan ikke vide om et barn med kønsdysfori vil have det livslangt. Det er umuligt at vide med sikkerhed.

    • Det vi ved fra tidligere er at 80-90 % vil vokse ud af deres kønsdysfori hvis de får lov at gennemgå en naturlig pubertet.

    • Vi ser at en høj andel har andre psykiatriske lidelser.

  2. Ændring i demografi.

    • Tidligere var henviste fortrinsvis drengebørn, som vidste sig at være homoseksuelle.

    • Nu er det i høj grad unge piger omkring puberteten der bliver henvist i dag.

    • Det demografiske skift, mange andre psykiatriske lidelse og at kønsdysforien kan være et præpubertet udtryk for senere homoseksuel orientering giver stor diagnostisk usikkerhed.

  3. Vi ved ikke om behandlingens effekt på lang sigt er gavnlig.

    • Vi ved denne behandling har mange alvorlige konsekvenser og bivirkninger.

    • Bl.a. knogleskørhed, øget risiko for hjertekarsygdomme, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme og permanent infertilitet.

    • Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette.

    • Hvis man starter på stophormoner starter man en kaskadereaktion hvor ca 95% går videre med krydshormoner fordi stophormoner ikke er en pauseknap, men fastholder børnene i et limbo hvor de ikke begynder den naturlige pubertære udvikling der både modner krop og sind, men fastholdes i deres kønsdysfori.

  4. Er børn- og unge under 18 i stand til at samtykke reelt til denne ekstremt indgribende behandlingsform?

    • Vi ved at hjernens kogntive modning først er færdig omkring 25 årsalderen og hvis der er neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser som fx autisme og ADHD så ved vi at den modning er forsinket yderligere.

    • Samtidig har vi at gøre med børn og unge, som ofte er svært svært forpinte og bare gerne vil have det bedre og forældre der er desperate for at at hjælpe deres børn - og hvis vi så fremlægger at det her er “behandlingen“ - det er det rette at gøre - så er det klart at mange vil træffe det valg. Lasse Sørensen mener imidlertid, at børn under 18 er ikke er kognitiv modnet, og derfor ikke kan træffe en reelt oplyst beslutning - særligt ikke hvis de har andre psykiatriske diagnoser oven i.


For eller i tvivl om kønsskifte til børn i Danmark? - Her er tre spørgsmål du bør stille dig selv og svare ærligt på:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe *er* (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?