Hvordan skal landets biblioteker navigere i det problematiske LGBTQIA+ farvand? Hvornår bliver folkeoplysning til ideologisk indoktrinering? Et nyt, omrejsende regnbuebibliotek deler vandene.
Woke-problematikken bliver af nogle slået hen som et storbyfænomen. Her er det imidlertid Skagen Bibliotek, der i sommer stillede op med en LGBT-afdeling for børn.
"No biggie - det er jo bare børnebøger", tænker du måske - men vi re-poster alligevel det her opslag fra Skagen Bibliotek. For er det bare betimelig og moderne folkeoplysning? Eller er det et eksempel på en af de mange institutioner i samfundet (altså, bibliotekerne), der i dag også er influeret af wokeness og identitetspolitik?
I Dansk Regnbueråd synes vi naturligvis, at det er en god ting, at børn har adgang til alderssvarende litteratur om regnbue-familieformer og mainstream minoritetssexualiteter - og der findes udmærket børne- og ungdomslitteratur om emnet.
På boghylden i Skagen står imidlertid også adskillige bøger, der handler om piger, der transitionerer til det modsatte køn. Er det fair at spørge, om det er egnet læsning til piger i en sårbar alder, når man nu ved, hvor enorm stigningen har været af netop piger, der bliver henvist til udredning for kønsdysfori på Sexologisk Klinik? Er translitteratur rettet mod børn, sammen med andre faktorer i deres liv, med til at skabe det behov, den patologi?
Måske er der mange forældre, der egentlig gerne selv ville have lov at kuratere deres børns møde med læseoplevelser på et kompliceret område som dette - men i Skagen (og de øvrige byer hvor dette rejsebibliotek turnerer) kan børnene selv forsyne sig frit, da alle bøgerne - fra 3 år og op til ungdomsbøger - står på den samme hylde.
Så er det her et eksempel på godhed uden omtanke? Noget, der ikke respekterer forældres rettigheder, eller børnenes grænser og ret til bare at være ... børn? Eller er det en uskadelig storm i et glas vand?
Vi bør under alle omstændigheder altid stille os selv spørgsmålet: Hvem er det, vi gør det her for? Er det børnene? Eller gør vi det, så vi kan føle os 'gode' og 'rigtige'? Gør vi det simpelthen (også) for den skønne buzz, der kommer fra et sublimt skud woke dydighedsdopamin?
I Dansk Regnbueråd forsøger vi at mane til besindighed og eftertanke og starte en samtale om, hvornår man konfronterer børn med nogle af de her problematikker. Det er som om vi har glemt børnenes tarv - hvad er d e r e s behov?
Med andre ord: Er bøger om unge, der skifter køn, egnet til børn? Eller hører de hjemme på hylderne i voksenbiblioteket.
Fordi man KAN fortælle børn alting om alt, betyder det så at man SKAL? Det er en væsentlig diskussion at tage hul på, for vi har måske bildt os ind at børn i dag er langt mere sofistikerede ift. alt hvad vi kaster efter dem af sexualindentitært tankegods.
Men det er de ikke - det forholder sig modsat, og det kan meget vel være børnene, der betaler prisen for vores voksenrafinnement og ønske om at forstå os selv gennem dem. Det viser masser af grel, aktuel statistik faktisk - bl.a. førnævnte stigning i antallet af helt unge piger, der ønsker at skifte køn.
Alle vil det gode - men skal vi ikke tænke os meget grundigt om, særlig når det handler om børnene? De har fået det sværere og sværere, og løsningen på deres problemer er ikke at fylde mere (køns)kompleksitet på.
Dette blogindlæg er et genopslag af et heftig kommenteret opslag på vores facebookside, som kan læses her. Opslaget er fra i sommer, hvor langt fra alle, der kommenterede, syntes det var rimeligt at kritisere bibliotekernes initiativ.
Siden er der imidlertid sket rigtig meget, og der er kommet et langt større kritisk fokus på den åbenlyse woke-indoktrinering, der sker af danske børn fx via seksualundervisningen i Folkeskolen (Normstormerne, Sex & Samfund m.v.).
Hvis du var uenig i vores kritik/bekymring i juli måned 2022, er du så stadig det nu? Hvorforfor/hvorfor ikke? Kommenter gerne.