Dansk Regnbueråd

Eksterne sexorganisationer i Folkeskolen handler i strid med Undervisningsministerens ønsker

Jesper RasmussenComment

I folketingssalen i dag afklarede Mattias Tesfaye en række interessante spørgsmål om Normstormerne og hans syn på eksterne seksualpolitiske organisationers ageren blandt eleverne i Folkeskolen.

Bemærk hvad ministeren specifikt udtrykker i videoen - men også hvad han ikke siger. Direkte. Læg også mærke til, at ministeren har været aktivt opsøgende for at få viden omkring sagerne med Normstormerne - og at han i den forbindelse bidrager med ganske interessant nyt fra Aarhus.

Lærerens rolle og ansvar

Det mest opsigtsvækkende var dog, at Mattias Tesfaye gjorde det soleklart, at lærerne IKKE må lade børnene alene med fremmedes seksualundervisere, men at de ALTID skal være tilstede i undervisningslokalet.

De mest anvendte sexorganisationer har imidlertid som en fast del af deres metodik at “sætte læreren uden for døren”, så de kan være alene med eleverne.

Sexekspressen.dk formulerer det således på deres hjemmeside: "En undervisningsdag varer 6 timer og varetages altid af to 'sexperter.' Vores seksualundervisning foregår uden en lærers tilstedeværelse [... ] Det bidrager til en mere fri og uformel tone, at seksualundervisningen udelukkende varetages af vores undervisere, som eleverne ikke skal se igen."

Sex & Samfund skriver nogenlunde det samme, og begge organisationer handler således i direkte modstrid med, hvad Undervisningsministeren i dag har udtrykt, at han finder acceptabelt.

Dansk Regnbueråd tager klar stilling

I videoen herunder udtrykker næstformand i Dansk Regnbueråd Jesper W. Rasmussen sin og foreningens holdning bl.a. til at undervise i at der er flere køn end to. Jesper italesætter også problemerne ved at bruge kønsideologisk funderede ung-til-yngre-undervisere fra Sex & Samfund i undervisningen i Folkeskolen.