Til Det Etiske Råd
Vi skriver for at opfordre jer til at forholde jer etisk til spørgsmålet om social transition af børn.
Vi har indsendt en klage til Miljø- og Ligestillingsministeriet vedrørende deres økonomiske støtte til Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) og deres oplysningsmateriale, som blandt andet beskriver og fremmer social transition. Da vi ikke kan se, at Det Etiske Råd tidligere har forholdt sig specifikt til social transition af børn, håber vi, at I vil tage stilling til dette emne, som to ministerier nu økonomisk understøtter.
Vi vedlægger vores klage til Miljø- og Ligestillingsministeriet til orientering.
Officiel støtte til social transition
Både Sundhedsministeriet og Ligestillingsministeriet har givet betydelig økonomisk støtte til FSTB.
I 2024 bevilgede Sundhedsministeriet 1,2 mio. kr.
Ligestillingsministeriet har bevilliget 900.000 kr. til produktion af oplysningsvideoer.En af FSTB's udgivelser, rettet mod børn i dagtilbud, beskriver hvordan man kan støtte social transition af børn helt ned til 3-årsalderen. Vi mener, at dette risikerer at fastholde børn i en kønsidentitet, som mange af dem naturligt ville vokse fra, særligt i puberteten. Forskning peger på, at en betydelig andel af børn med kønsidentitetsrelaterede udfordringer i barndommen senere ændrer opfattelse.
Der findes, så vidt vi ved, ingen videnskabelig evidens for, at social transition forbedrer livskvalitet eller reducerer kønsubehag på lang sigt. Dette bekræftes også af oplysninger på sundhed.dk under "Kønsinkongruens", hvor det fremgår, at:
"Man ved stadig meget lidt om de mulige konsekvenser på lang sigt af behandlingen, samt om resultaterne af behandlingen, når det gælder mindskning af kønsubehag og forbedring af den generelle livskvalitet."
Vi mener derfor, at social transition – især af mindre børn – må betragtes som en eksperimentel tilgang, som kalder på etisk stillingtagen.
Problematisk brug af evidens i Det Etiske Råds tidligere udtalelser
I jeres tidligere høringssvar til "Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens' og 'Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens" herefter kaldet høringsudgaven af behandlingsvejledningen citerer i følgende:
"Der foreligger aktuelt nogen evidens for en gavnlig effekt af medicinsk behandling af kønsinkongruens", men det bemærkes også, at evidensen ikke afspejler den heterogene gruppe, som aktuelt ønsker behandling.
Selvom I anfører, at udsagnet bør give anledning til et "særligt forsigtighedsprincip", mener vi, at citatet er så fagligt misvisende, at den slet ikke bør indgå i behandlingsvejledningen. Dette forhold kan efter vores vurdering give anledning til en skærpelse af jeres overordnede konklusion.
Hvis den samlede evidens ikke viser gavnlig effekt, er det ikke fagligt muligt at fremhæve enkelte individer som eksempler på en positiv virkning. En oplevelse af bedring kan skyldes andre faktorer som placeboeffekt eller samtidige psykosociale interventioner. Man må i stedet konkludere, at den videnskabelige evidens ikke dokumenterer gavnlig effekt for gruppen som helhed – og at der således ikke kan drages konklusioner om nyttevirkningen af behandlingen for enkelte individer.
Derimod kan man godt konkludere fra dette citat, at der findes personer som ikke drager nytte af behandlingen.
Vi har kommenteret dette i vores eget høringssvar og ved endnu ikke, om Sundhedsstyrelsen vil revidere denne formulering. Men vi mener, at denne misforståelse har haft betydning for Det Etiske Råds tidligere vurdering og derfor ønsker vi at fremhæve dette.
Nyt paradigmeskifte i behandlingsvejledningen
Vi vil også henlede jeres opmærksomhed på et væsentligt, men ubemærket skifte i høringsudgaven af behandlingsvejledningen:
Sundhedsstyrelsen åbner nu for kønsmodificerende behandling til personer uden kønsubehag.Dette betyder, at udredning og behandling ikke længere nødvendigvis skal ske som led i behandling af en lidelse, men kan gives som opfyldelse af et ønske – uafhængigt af en lidelse som kønsligt ubehag. Dette er et markant paradigmeskifte i det danske sundhedssystem og ændrer det grundlag, der hidtil har været for behandling.
Selvom Sundhedsstyrelsen udtrykkeligt argumenterer for at behandlingen ikke er kosmetisk, bygger deres argumentation alene på, at behandlingen sigter mod at forbedre sundheden. Vi mener ikke, at dette er tilstrækkeligt til at afvise den kosmetiske karakter, særligt da kosmetiske indgreb netop ofte sigter mod at forbedre livskvaliteten og kropsligt velbefindende.
Dette paradigmeskifte sker som følge af WHO's nye diagnose "kønsinkongruens", som ikke længere kræver oplevelse af kønsubehag for at blive stillet.
På nuværende tidspunkt skriver sundhed.dk:
"I dag er grundlaget for udredningen og behandling det enkelte menneskes oplevede kønslige ubehag."
Men vi er bekendt med, at hjemmesiden vil blive opdateret, når den nye vejledning træder i kraft.
Vi mener, at denne sænkning af tærsklen for behandling bør indgå i Det Etiske Råds overvejelser om social transition, da det kan have stor betydning for fremtidige anbefalinger og for forsigtighedsprincipper i forhold til børn.
Opfordring
Vi håber, at Det Etiske Råd vil tage stilling til det etiske aspekt af social transition af børn, især i lyset af:
Manglende dokumenteret langtidsvirkning,
Risiko for fastholdelse af midlertidige identitetsudtryk,
Offentlig støtte til udbredelse af én bestemt tilgang,
Og ændringen i kriterierne for kønsmodificerende behandling.
Vi stiller os gerne til rådighed for at uddybe vores bekymringer.
Med venlig hilsen
Elisabeth Lynge, formand, Dansk Regnbueråd