Du har sikkert undret dig. Hvordan kan noget så altdominerende i et menneskes liv - en dybt debiliterende følelse af ikke at hjemhøre i eget køn - IKKE være en psykisk lidelse?
Kønsidentitetsforstyrrelse, i dag mere obskurt benævnt kønsdysfori (der betyder 'kønsligt ubehag'), var en psykisk lidelse indtil 2017, hvor der pludselig skete noget bemærkelsesværdigt.
Lotte Ingerslev fra TRANSKØN.DK fortæller her om den aktivistiske indsats, der forårsagede den opsigtsvækkende lægefaglige ændring, hvor kønsdysfori med ét gik fra at være anerkendt som en psykisk lidelse til i dag blot at blive betegnet som en 'tilstand'.
Dansk Regnbueråds formand, Marcus Dib Jensen, er selv transperson, og for ham og foreningen er det magtpåliggende at kønsdysfori genanerkendes som en psykisk lidelse.
På vores liste over politiske mål står der:
Punkt 10. Diagnosen kønsdysfori skal igen anerkendes som en psykisk lidelse. Det er en tilstand af den mest gennemgribende art, når et menneske føler, at de ikke hører hjemme i deres biologiske krop. Kald tingene ved deres rette navn i respekt for de mennesker, der lever med kønsdysfori og gennemgår omfattende medicinsk behandling for at forlige sig med deres krop. Målet skal forblive at sørge for, at alle transpersoner kan trives så godt som muligt, og det kan kun opnås ved at tage udgangspunkt i virkeligheden og give dem mulighed for på en omsorgsfuld og tilbundsgående måde at udforske de ting, der har ført dem til at føle ubehag ved deres køn.