MØDE MED LIGESTILLINGSMINISTER MARIE BJERRE

I dag mødtes Dansk Regnbueråd med Marie Bjerre, minister for digitalisering & ligestilling. Vi fik på mødet lejlighed til at fortælle ministeren om vores holdninger og sagspolitiske mål - og mulighed for at høre Marie Bjerres tanker og overvejelser om de emner, der optager både hende og os dybt.

På billedet ses Marcus Dib Jensen, formand i Dansk Regnbueråd, Marie Bjerre, minister for digitalisering & ligestilling og Jesper W. Rasmussen, næstformand i Dansk Regnbueråd. Foto: Dansk Regnbueråd..

Omkring bordet drøftede vi bl.a. ligestilling i form af børns ret til at gennemføre en naturlig pubertet i fred, frem for utidigt at erklære dem for transkønnede, og risikere at fejlbehandle dem uopretteligt, når langt de fleste som voksne blot viser sig at være homoseksuelle. Med andre ord drøftede vi Dansk Regnbueråds primærpolitiske mål: Et totalt stop for kønsskifte til børn.

Vi vendte også ministerens aktuelle tanker om børns ret til en tilværelse fri for overdreven, skadelig internetpåvirkning, og udvekslede pointer med hende om det woke kompleks af ting, vi føler rammer børn i dag i alle de arenaer, de færdes. Det udtalte Marie Bjerre sig om i Politiken i dag.

Ministeren skulle lige forstå, hvorfor det også er magtpåliggende for Dansk Regnbueråd at få genanerkendt kønsdysfori som en psykisk lidelse - for hvorfor nu det? Lidelsen blev jo afklassificeret som sådan i 2017 efter politisk pres.

Det mundede ud i en interessant sondring om, at det jo ikke er skamfuldt at have en psykisk lidelse som fx Marcus' (kønsdysfori). Vi udvekslede synspunkter med Marie Bjerre om væsentligheden af, at turde kalde ting det, de er. At lyve for sig selv om, hvad der er virkeligheden, og at kræve af andre at DE lyver om den, ser vi som det ringeste udgangspunkt for mellemmenneskelig respekt, accept af forskellighed og den gode, demokratiske samtale.

Vi følte bestemt at alle de tre ting - mellemmenneskelig respekt, accept af forskellighed og den gode, demokratiske samtale - manifesterede sig i rigt mål omkring ministerens bord i dag

Vi ser derfor meget frem til at fortsætte dagens fine dialog med Marie Bjerre i de kommende måneder og år, og takker ministeren for mødet og muligheden.

IBI-PIPPI BEKENDER KØNSKULØR

I en kommentar i Berlingske gør provo-kunstneren Ibi-Pippi det nu tydeligt, hvad intentionen med det hele har været. Med sit påtagede kønsskifte ønsker Ibi-Pippi at udstille den danske selvidentifikations-lovgivning for det ugennemtænkte, skadelige makværk, den er.

Fra kommentaren:

"Loven om juridisk kønsskifte er en mulighed for at den, som føler sig som kvinde, men biologisk er mand, kan skifte køn uden krav om ændring af fremtoning. Jeg benytter mig af den ret, som den lov giver. Hvis der er noget forkert ved dette, så ligger fejlen i loven."

"Jeg mener, at loven om juridisk kønsskifte er en lov, der er hastet igennem, at den er en halv lov. En lov, der ikke fungerer i praksis. Jeg anerkender, at det kan virke problematisk, at jeg vil afsone i kvindefængsel, men det er politikerne, og ikke mig, der bærer ansvaret."

"Love har konsekvenser og skal ikke hastes igennem, fordi man er bange. I dette tilfælde har man været så bange for at træde en minoritet over tæerne, at man hellere vil vedtage en lov, der kan have utroligt negative konsekvenser for majoriteten af befolkningen, end at forholde sig til, at vi lever i en tid, hvor et krænkelsesparat mindretal råber højest om deres rettigheder og forventer, at majoriteten indretter sig derefter."

"Misforstå mig ikke. Det er ikke mig, der er offer. Jeg har brudt loven, og det medfører straf. De egentlige ofre i forhold til juridisk kønsskifte i sin nuværende form er mine medmennesker, der risikerer at ende i situationer, som er ubehagelige eller grænseoverskridende. Det kan man fra politisk side ganske enkelt ikke være bekendt – hverken over for transkønnede eller det omkringliggende samfund."

Dansk Regnbueråd mener at loven tydeligvis må laves om.

SÆT REGNBUEN FRI

Bevægelsen er gået fra en fair og nobel kamp for ligeret til et krav om implementering af en totalitær ideologi på tværs af alle samfundsniveauer og institutioner.

Det er lykkes.

Før var vi en bevægelse, der søgte at være i øjenhøjde med det samfund, vi var en del af - nu har vi befæstet os på en totalitær ø, hvorfra vi udsteder dekreter til vores medborgere om, hvordan de skal tale, hvordan vi har ret til at påvirke deres børn og unge, hvordan det er rimeligt at vi skifter køn på samfundets mindreårige osv. osv. Listen er endeløs.

Hvis regnbuesagen skal overleve, må den bringes den tilbage fra overdrevet. Det kan vi kun selv gøre.

Så lad os gøre det. Sammen.

https://www.danskregnbueraad.dk/medlem

GODT NYT FOR KVINDER I ATLETIK

Det Internationale Atletikforbund har besluttet at udelukke transkvinder fra kvindekonkurrencer.

Et foreløbigt punktum er blevet sat i atletikkens verden, når det kommer til et tilbagevendende dilemma.

Må transkvinder konkurrere i kvindernes kategori på eliteplan? Svaret er nej, hvis man spørger Det Internationale Atletikforbund, World Athletics.

På et bestyrelsesmøde torsdag besluttede forbundet at ekskludere mandlige og kvindelige atleter, der er gået igennem puberteten som drenge, fra de kvindelige konkurrencer.

"Flertallet af dem, vi har konsulteret, mener ikke, at transkønnede atleter skal kæmpe i kvindekategorien", siger Sebastian Coe, som er præsident for forbundet. "Mange mener ikke, at der er tilstrækkeligt med beviser for, at transkvinder ikke har en fordel over for biologisk fødte kvinder."

Danmarks Idrætsforbund lader dog en dør stå på klem:

"Men vi må anerkende, at idéen med at skabe klasserne også handler om at finde en måde at inkludere transkvinder, så de har en reel mulighed for at konkurrere på eliteplan. Ellers kommer vi aldrig til at se dem i atletik, hvilket er trist, for de er og har altid været en del af verden," siger Rikke Rønholt Albertsen.

Hvordan det skal løses, så det ikke rammer kvinder, ligger hen i det uvisse. Det gør antallet af køn ikke. Der er to.

Alle må leve som de vil - men mænd kan ikke blive til kvinder, og kvinder kan ikke blive til mænd. Vi skal ikke lyve for hinanden. Heller ikke i sport.

Fairness begynder med at man erkender sandheden.

KONTRAST "DEN BLÅ TIME": FINDES DER BORGERLIG LGBT-POLITIK?

Dansk Regnbueråds formand Marcus Dib Jensen var sammen med Tobias Pultz og Esben Weiergang Larsen gæst i Kontrasts podcast Den Blå Time.

Diskussionen handlede om, hvorvidt der findes egentlig borgerlig LGBT-politik? Eller om borgerliges fokus på økonomi og værdipolitiske arenaer som fx indvandring, har overladt udformningen og implementeringen af LGBT-politik i samfundet til venstrefløjen? Hvordan får man højrefløjen proaktivt ind i LGBT-værdikampen, frem for reaktivt hele tiden at halse efter?

Spændende diskussion med nogle af landets fremmeligste og flotteste GT'ere modereret af en foragteligt CIS-heteronormativ-gennemhvid-GenX mand, der mod alle intersektionelle odds har vist sig at være en glimrende journalist, redaktør og forfatter. Utroligt.

Tak til Kontrast og Mikkel Andersson for muligheden til at komme med vores tanker om, hvorfor LGBT-politik ikke bør have en blokfarve, men være et tværpolitisk anliggende.

Lyt med og del gerne.

Følg de tre herrer på Twitter:

Esben Weiergang Larsen: https://twitter.com/tetotdue

Tobias Pultz: https://twitter.com/tobiaspultz

Marcus Dib Jensen: https://twitter.com/MarcusDibJensen

DRAG-DEBATTØRERNE, DER BLEV VÆK

Dansk Regnbueråd skulle have deltaget i en bedre og mere nuanceret debat om drag shows for børn end, hvad 24syv følte P1 Debatten præsterede i fredags - med omtrent samme panel.

Men hverken Didi Cancerella og Diana Diamond havde lyst til at give os, deres debatmodstandere, mere taletid. Faktisk opfordrede de 24syv til helt at aflyse programmet.

Det mente 24syv dog ikke var en særlig god idé - I stedet gav de resten af os, Manderådets Daniel Holst Pinderup, DRR-næstformand Jesper W. Rasmussen samt bekymret mor og dragdemoarrangør Liva Sunshine al taletiden i denne seneste runde i debatten om drag shows for børn.

Lyt med 🙂

DRAG-QUEENS I DANMARK & FORNEMMELSER I FORÆLDREMAVER

Vi er blevet spurgt meget om vores holdning til konceptet Drag Queen Story Hour, der netop har været afholdt på Frederiksberg Børnebibliotek. Det er en kompliceret sag, der rummer mange forskellige lag.

Foto: Wikimedia Commons.

Her er de vigtigste punkter, vi forholder os til: 

• Vi mener ikke at drag-queen story hour er et koncept, der er gavnligt for andre end de performers, der leverer det.

• Vi mener at hele konceptet er en manifestation af den normstormende dekonstruktivisme som samfundet generelt er præget af i disse år. 

• Vi mener at alt fra Drag Queen Story Hour, Normstormerne, sociale medier, mainstream-medier, Folkeskolen, ja, praktisk taget alle de arenaer børn bevæger sig i, påvirker børnene med denne  kønsekstreme ideologi i større eller mindre grad.

• Vi mener at det groteske overfokus, der i børnehøjde er på køn, kønsidentiteter og seksualiteter er skadeligt for børns trivsel.

• Vi synes det er fuldstændig urimeligt og dybt forkasteligt at anklage de to drag-performere for pædofili uden skyggen af bevis. Den slags anklager er i sig selv voldsomt stigmatiserende. 

• Vi tager 100% afstand fra vold og dødstrusler. Vi modtager jævnligt sidstnævnte selv, og det er en vanvittig måde at agere på i et frit, demokratisk samfund, hvor vi bør kunne tale om tingene.

Idyl eller ideologi?

Så langt så godt. 

I Dansk Regnbueråd ser vi, hvad vi ofte redegør for, på fænomener som Drag Queen Story Hour (DQSH) som en del af et større kompleks. 

Vi kan klart se DQSH udspringe af den samme ideologi, som p.t. skaber store problemer for børne- & ungdomstrivsel, samfundsdiskursen generelt og den demokratiske samtale. 

Ift. arrangementet på Frederiksberg er det vigtigt at forstå, at vi ikke har noget udestående med hverken de to drag-performers eller biblioteket - vi har et problem med den tænkning, der ligger til grund for denne måde at tilgå børn, køn og seksualitet på. 

Det er nemt at grine af, blive forarget over og udskamme de demonstranter, der stiller sig op og meget bastant giver deres mening til kende. Det er foragteligt at beskylde folk for at være pædofile og lign. - og trusler om vold er som sagt fuldstændig uacceptable - men det er vigtigt at prøve at forstå, hvor disse reaktioner kommer fra, hvis man vil bygge bro. 

Forstemmende fornemmelser

Reaktionerne skyldes en mavefornemmelse hos flere og flere forældre. En bekymring, der nager. Mange ved givetvis ikke så meget, som vi og de woke kønsaktivister gør, om diskurser, queer-teori, LGBT-historie osv. - men disse forældre mærker at noget er galt ift. det, samfundet gør ved børnene i disse år. Det manifesteres så i en overreaktion, hvor disse voksne sparker ud til højre og venstre med uklare eller direkte urimelige beskyldninger. Deres bekymringer mødes med udskamning og latterliggørelse. Det er en dårlig strategi - for bekymringerne, som disse forældre har for deres børn, kommer jo et sted fra. Og de går ikke væk. Tværtimod vokser de bare videre i maven - og i takt med dem vreden og frustrationen. De ved noget er galt, men ingen vil høre på dem. De bliver gjort til grin og ugleset. Måske ender de med bare at tie stille.

Sidste år havde Christians Tafdrups psykologiske gyser SPEAK NO EVIL premiere. Det underliggende tema er den gaslighting, det selvbedrag, vi konstant laver på os selv og hinanden. For at undgå pinlige øjeblikke. For ikke at gøre nogen sure eller kede af det. Og alt sammen, fordi vi ikke stoler på vores intuition, selv om vi mærker med alle sensorer at noget er rivegalt. Det er vildt, hvilke ekstremer vi vil gå til, for at undgå konfrontationen. I filmen tager Christian Tafdrup det så ud i ekstremer, sjældent set i en dansk film - men ikke for tarvelig effekt. Der er en mening med galskaben. Det er en seværdig film, selvom den er voldsom. 

Vores pointe er, at der jo ER noget rivegalt i regnbuesagen - og når man som LGBT-person selv føler det, og har en velbegrundet mening om, hvad der er fat, så har man, når man er en forening som vores, ingen eksistensberettigelse, hvis man ikke netop tager stilling og forsøger at forklare sammenhængene og advare. 

Transatlantisk osmose

Danmark er ikke USA - men identitetspolitikken er rejst fra USA over Atlanten og Nordsøen og er blødt ind i vores åbne, sommetider underligt ukritiske samfund. Med på samme rejse har været kønsskifte til børn, sociale medier og koncepter som Drag Queen Story Hour. Med hensyn til sidstnævnte, så har vi oversat denne artikel. Den kan hjælpe med at bidrage til en dybere forståelse af baggrunden for og historikken bag Drag Queen Story Hour, og rammesætte de bekymringer flere og flere danskere har desangående. 

Artiklen er et partsindlæg, men skribenten Christopher Rufo er lødig og grundig nok i de linjer han trækker og i den historik, han ridser op. Artiklen er veldokumenteret, omend man kan være uenig i konklusionerne. Det må man altid gerne være - hovedsagen er, at man sætter sig ind i et synspunkt, man måske ikke er enig i. Det er altid en god øvelse.

Folk, der reagerer meget voldsomt på DQSH i Danmark, gør det sandsynligvis fordi de har set eksempler fra USA, hvor konceptet bestemt ikke har været udfoldet på en lødig måde overfor børnene. Folk har læst om overgreb og synes måske grundlæggende at at der noget mærkeligt i hele konceptet. Homoseksuelle mænd. I kvindetøj. Overdreven makeup. Kunstigt brystparti. En karikeret, parodisk kvindestalt. Og så i kombination med børn - i dette tilfælde læsende en historie af Renée Toft Simonsen om en hjælpsom mandlig cross-dresser. DQSH ér et usædvanligt pitch, som vi i Dansk Regnbueråd synes halter ift. nødvendighed og, ja, betimelighed. 

At den danske version af DQSH på Frederiksberg Børnebibliotek havde et ikke-seksualiseret udtryk, var både forventeligt og naturligvis positivt - men underliggende handler det stadig - det siger performerne selv (vi har jo debatteret med dem) - om queer-teori, om at nedbryde kønsnormerne hos små mennesker, der først lige er ved at forstå verden. Det mener vi er en farlig leg med børns formbare sind - og vi tager i Dansk Regnbueråd afstand fra fremgangsmåden. 

Der er intet belæg for at Drag Queen Story Hour er gavnlig for børnenes kropslige/kønslige trivsel eller seksuelle selvforståelse - tværtimod. Meget som vi holder af drag-queens, synes vi mikset med børn er forkert, fordi det er drevet af en kønsideologi, børn ikke skal udsættes for.

Dansk Regnbueråd

HVORDAN KAN KØNSDYSFORI *IKKE* VÆRE EN PSYKISK LIDELSE?

Du har sikkert undret dig. Hvordan kan noget så altdominerende i et menneskes liv - en dybt debiliterende følelse af ikke at hjemhøre i eget køn - IKKE være en psykisk lidelse?

Kønsidentitetsforstyrrelse, i dag mere obskurt benævnt kønsdysfori (der betyder 'kønsligt ubehag'), var en psykisk lidelse indtil 2017, hvor der pludselig skete noget bemærkelsesværdigt.

Lotte Ingerslev fra TRANSKØN.DK fortæller her om den aktivistiske indsats, der forårsagede den opsigtsvækkende lægefaglige ændring, hvor kønsdysfori med ét gik fra at være anerkendt som en psykisk lidelse til i dag blot at blive betegnet som en 'tilstand'.

Dansk Regnbueråds formand, Marcus Dib Jensen, er selv transperson, og for ham og foreningen er det magtpåliggende at kønsdysfori genanerkendes som en psykisk lidelse.

På vores liste over politiske mål står der:

Punkt 10. Diagnosen kønsdysfori skal igen anerkendes som en psykisk lidelse. Det er en tilstand af den mest gennemgribende art, når et menneske føler, at de ikke hører hjemme i deres biologiske krop. Kald tingene ved deres rette navn i respekt for de mennesker, der lever med kønsdysfori og gennemgår omfattende medicinsk behandling for at forlige sig med deres krop. Målet skal forblive at sørge for, at alle transpersoner kan trives så godt som muligt, og det kan kun opnås ved at tage udgangspunkt i virkeligheden og give dem mulighed for på en omsorgsfuld og tilbundsgående måde at udforske de ting, der har ført dem til at føle ubehag ved deres køn.

SEXOLOGISK KLINIK INDRØMMER: VI HAR INGEN EVIDENS FOR AT KØNSSKIFTEBEHANDLING TIL BØRN ER GAVNLIG

Men ... hvis der ingen evidens er i 2023, så var der vel SLET ingen evidens i 2015, hvor man lancerede kønsskiftebehandlingen til danske børn?

Så HVORFOR på begyndte Sexologisk Klinik for otte år siden denne uopretteligt kropsindgribende behandling af børn? OTTE år uden evidens for hverken effekt, følger eller langtidsbivirkninger?

HVORFOR har Sundhedsstyrelsen tilladt dette aparte eksperiment? Og hvorfor eksperimenterer man STADIG på disse psykisk sårbare børn i Danmark i 2023? Hvorfor er denne åbenbare, alvorlige tvivl ikke kommet børnene til gode??

View fullsize

Vejledningen for behandlingstilbuddet er stadig gældende. Intet har ændret sig i ordlyden. Udover medicinsk kønsskifte, der kan påbegyndes fra 10-årsalderen, så kan der i særlige tilfælde også fjernes bryster på mindreårige piger, der mener at føle sig som drenge. I Danmark.

Dansk Regnbueråd er nu i gang med at få rede på, hvordan det kunne gå så galt. Vi vil helt ned i mindste detalje søge at afdække HVEM, der initierede og drev processen, som skabte dette vanvittige eksperiment på de allermest sårbare af vores børn.

HVILKE interesseorganisationer var involveret? Hvilke myndigheder? Hvilke læger? Hvilke forskere? Hvilke etikere? ... Og hvilke politikere gjorde det endeligt muligt?

Hver en sten skal vendes.

Vi SKAL lære af denne katastrofale fejltagelse, og drage omsorg for at ekstrem ideologi og lægevidenskab aldrig får lov at tage hinanden i hånden igen i det danske sundhedsvæsen.

- Dansk Regnbueråd

---

ANNE KIRSTINE CRAMON & PROBLEMET MED DEN KREATIVE OVERKLASSES MENINGSMENNESKER

Dansk Regnbueråd havde i går aftes en lille Twitter-tête-à-tête med Anne Kirstine Cramon, AKC, kommunikationsdame og kendt fra bl.a. podcasten “Det, vi taler om”.

View fullsize

Vi laver ikke dette opslag for at genere Anne Kirstine Cramon, men for at sætte spotlight på et af største problemer, vi står over for i kampen for at stoppe kønsskifte til børn & unge og bringe LGBT-sagen tilbage i øjenhøjde med danskerne og danske værdier. Det problem kan man kalde:

Klik her for at komme til Anne Kirstine Cramons twitterprofil

"Den kreative overklasses meningsmenneskers ulidelige lethed."

Lad os slå fast: AKC er ikke dum. Ikke uintelligent. Ikke uinformeret. Hun lever af at kommunikere, ovenikøbet. Hvis man, som vi, elsker 'Det, vi taler om', så ved man at AKC er det man med en vis ret kan betegne som 'woke' - altså klart og positivt tunet ind på tidens identitetspolitiske strømninger, hvor man højagter ting som Black Lives Matter, kulturel appropriation, kønsidentitet, LGBTQIA+ - og selvfølgelig MeToo.

MeToo vis-à-vis Anne Kirstine Cramon er lidt interessant ift. diskussionen om kønsskifte til børn, som twitter-tråden primært handler om.

Informeret børnesamtykke?

AKC har i mange samtaler og skriftlige ytringer forholdt sig til væsentligheden af at kvinder kan og skal give samtykke ved sex - og at den nye lovgivning, der indskærper dette, er væsentlig for kvinders rettigheder og sikkerhed uanset deres alder. Loven skal beskytte kvinder og juridisk stille dem bedre. Væsentligst af alt: Børn kan ikke give samtykke til sex med voksne.

Samme væsentlighed ser AKC imidlertid ikke, når det handler om mindreårige, psykisk sårbare børns retssikkerhed. Hun mener at disse børn fint kan give samtykke til livsændrende, irreversibel, såkaldt kønskorrigerende behandling. Hun mener ovenikøbet, som man kan læse af tråden, at vi må acceptere at nogle af disse børn vælger forkert. "Det er prisen ved at leve i et frit samfund", siger Anne Kirstine Cramon.

Men kan børn give 'informeret samtykke'? Kan børn tage beslutninger, der involverer et fravalg af livsmuligheder, de endnu intet aner om? At blive mor til et barn. At amme det. At være en voksen mand. At blive far?

Lever vi op til det ansvar, vi som voksensamfund har, om at beskytte børn - særlig disse, de mest sårbare af dem - hvis vi giver dem lov til uopretteligt at ændre på deres kroppe og hjernekemi inden naturen har færdigudviklet dem? Er det ikke en ret DE har, som VI skal beskytte? Også selv om børnene gerne vil fraskrive sig den? Særlig når vi ved at langt de fleste af børnene kommer sig naturligt over det kønslige ubehag, hvis blot puberteten får lov at tilendebringe arbejdet?

Hvorfor er det at den samme ildhu og påpasselighed, som AKC udviser i spørgsmålet om overgreb på kvinder, ikke manifesterer sig på samme vis ift. at passe på den stærkt voksende gruppe af helt unge piger, der udgør det store flertal af børn med kønsligt ubehag? 7000% er stigningen siden 2014.

Hvorfra kommer AKCs villighed til at at smide nogle af disse børn under transtoget ud fra argumentet om, at det må man acceptere "også selvom det kan betyde at nogen træffer et forkert valg. Det er frihedens pris."

Prøv at stoppe op engang. Læs det igen.

"Også selvom det kan betyde at nogen træffer et forkert valg. Det er frihedens pris."

Frihed for hvem, Anne Kirstine? Den gruppe af unge, der senere indser at det valg, de fik lov at træffe som børn var fatalt forkert, og som nu må leve i et kropsligt fængsel, der ikke længere reflekterer det køn, de er, eller har de reproduktive muligheder, som andre har, fordi deres kønsdele er fjernet? Som lider af knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko som følge af den medicin, de skal tage resten af livet?

Ingen siger jo at de unge, der efter puberteten viser sig at være kronisk kønsdysforiske, ikke skal kunne modtage behandling - så kan hvorfor kan vi ikke vente til da, og finde en anden måde at hjælpe disse børn på? Der er mange andre, ikke-medicinske muligheder. Lægerne på Sexologisk Klinik er jo selv kommet stærkt i tvivl om, hvorvidt de hjælper eller skader børnene. Sverige er stoppet. Finland, Storbritannien. Norge er på vej.

Børneofte & voksenansvar

Er det virkelig rimeligt at ofre mange danske børns kroppe og fremtid, så nogle få, for hvem kønsskiftebehandlingen senere, i bakspejlet, kan konstateres at være rigtig, kosmetisk bedre kan illudere at være det køn, de føler sig som?

Er det prisen værd? Er det der, vi er? Som samfund? Er det sådan vi definerer vores ansvar som voksne? Ikke at tage det? At overlade disse beslutninger til børnene? De kan selv beslutte at påbegynde behandling med irreversible krydshormoner, når de fylder 15 år - uden om deres forældre.

Vi beskytter og tager beslutninger for vores børn på alle mulige andre områder. Sengetid. Mad. Skærmtid. Lektier. Alkohol. Fester. Sprog. Men lige her - på noget så afgørende som irreversibelt kønsskifte - der lader vi DEM tage beslutningen. Der ville Anne Kirstine Cramon lade SIT barn tage beslutningen, må vi forstå.

… Eller ville hun?

Spørgsmålet er nemlig, hvad der egentlig driver den kreative overklasses meningsmenneskers ytringer. Er det performativ wokeness? Er det frygt for at falde i unåde blandt det publikum og de kunder, de lever af? Er det, fordi de skal mene så meget om så mange ting på så kort tid og hele tiden, at de ikke rigtig sætter sig ind i tingene? Eller er det fordi wokeness repræsenterer en ideologi, man er nødt til at købe 100% ind på, ellers er det ud.

Eller er det lidt af det hele?

Empatiske, tankeløse voksne

Vi tror at Anne Kirstine Cramon er et intelligent, vidende, empatisk menneske. Nej. Vi VED at det er hun. Det må hun være. Så når en person som hun har købt 100% ind på kønsskifte til børn, og omgås problematikken så fjerlet i skrift og tale, så forestil dig hvor let det er for et barn at gøre det samme.

Et barn i indre oprør over pubertetens svære følelser og kropslige kaos.

Et barn med underliggende, svære psykiske diagnoser.

Et barn med kropslede sfa. seksuelt traume.

Et barn, der er blevet groomet på sociale medier.

Et barn, der finder validering af sine valg gennem rygklappende, kortsigtede, woke meningsdannere som Anne Kirstine Cramon & co.

Deri består problemet med den kreative overklasses meningsmennesker.

De burde se panelsamtalen herunder. Det gør du faktisk også.

DRAG QUEENS & WOKENESS PÅ BØRNEBIBLIOTEKET

Drag queens på danske børnebiblioteker er faktisk ikke så overraskende, som man måske skulle tro. Bibliotekerne har nemlig nedsat arbejdsgrupper mhp. at udbrede LGBT-dagsordenen, det er ingen hemmelighed - og 'Drag Queen Story Hour' er blot et af de greb, der anvendes. Læs mere her:

I Dansk Regnbueråd ser vi det her som en del af et større kompleks af queer-aktivisme, som vi har alvorlige problemer med særlig ift. hvordan det påvirker børn og unge.

Det gjorde vi rede for i News & co. den 10. marts, 2023:

Vi køber ikke præmissen om at mere 'viden' om seksualiteter, kønsidentiteter osv. giver gladere og mere rummelige børn. Det giver tværtimod mere forvirrede og frustrerede børn.

Hvorfor bidrager drag queens på biblioteket fx til, som det påstås, at børn forstår 'at livet kan leves på mange måder'? Er en forståelse af den livsform - drag/mænd i kvindetøj - nødvendig eller befordrende for børns trivsel?

Eller handler det egentlig mere om, at nogle voksne med særlige livsstile, sexualiteter, kønsidentiteter, fetischer osv. har behov for at føle sig sete og accepterede? Det sidste er jo helt fint og forståeligt - men hvorfor skal børn indrages i det projekt?

Det undrer vi os over.

Hvorfor skal der generelt læsses 'forståelse' af woke-gestaltede voksensexualiteter, kønsidentiteter, fetischer osv. ned over børn helt fra børnehave over indskolingen til mellemtrin og op i udskolingen? Eller via folkebibliotekerne? Eller elektroniske børne- & ungdomsmedier?

Er det bevist at det formidlingsmæssigt er den rigtige måde at tilgå børnene på ift. sex, køn og krop? Der er intet, der tyder på at de trives mere af det - tværtimod. Kønsforvirringen blandt børn har aldrig været større, og pubertære piger har aldrig haft det sværere. Man kan bl.a. konkret konstatere en stigning på over 7000% siden 2014 i antallet af børn henvist til udredning for kønsdysfori på Sexologisk Klinik. Hvad skyldes den stigning mon?

Hvorfor ikke forholde sig til LGBT-issues i et barns liv, når der er en anledning til det? Fx hvis et barn i klassen har to mødre eller to fædre, og skal have klassen til fødselsdag. Så har det relevans ift. til barnets aktuelle tilværelse og giver derfor mening i forståelsen af samme. Eller hvorfor ikke vente med at tage snakken, når barnet bringer emnet op af almindelig nysgerrighed?

Vi skal naturligvis tale med børn om seksualitet, køn og krop - også i skolen - men i Dansk Regnbueråd mener vi, at der er et grotesk overfokus på LGBTQIA osv. ift. børn - og at LGBT-sagen de sidste 8-10 år har været grebet fatalt forkert an. Vi er overbeviste om at sagen står foran et sammenbrud, der vil få store, skadelige efterdønninger for LGBT-accepten i Danmark og resten af den vestlige verden, fordi vi ukritisk de sidste 8-10 år er gået all-in på den woke diskurs.

Det er Dansk Regnbueråds holdning, at det, der gøres ved børnene i disse år, gør direkte skade på dem. Naurligvis Ikke en enkelt drag queen-optræden på et børnebibliotek på Frederiksberg - men hele den tænkning, der ligger bag, er kønsideologisk drevet og dybt forkvaklet.

Det er en meget skadelig måde at drive regnbuesagen på i almindelighed, i forhold til børn og unge i særdeleshed. Der bliver en voldsom regning, der skal betales for dét.

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG & TRANSIDEOLOGIEN

På Kvindernes Internationale Kampdag, vil vi i Dansk Regnbueråd opfordre til at passe på de yngste kvinder - pigerne. Transideologien arbejder nemlig målrettet på at få flere og flere af pigerne overbevist om ... at de er drenge.

Denne transideologiske grooming foregår på en måde, som de fleste mødre simpelthen ikke er opmærksomme på omfanget og effektiviteten af - slaget om din datter står på internettet og de sociale medier.

Særlig TikTok er farlig for børn med sårbar modtagelighed overfor transideologien. Disse steder er gift for kønsusikre børn, fordi algoritmerne er skabt til at give børnene mere og mere af det indhold, de søger og ser. De bliver omsluttet af denne tænkning i video efter video, opslag efter opslag.

Er din datter blevet forelsket i en anden pige i skolen, kan det være svært at rumme/forstå tanken om at være homoseksuel. Der er så lidt fokus på at være lesbisk i dag, og så meget fokus på trans, non-binær osv., at mange piger ser transkønnethed eller non-binaritet som de mest nærliggende forklaringer på deres følelser.

Kvindernes Internationale Kampdag bør derfor også handle om kampen for at beskytte de yngste medlemmer af kønnet - hele vejen igennem barndommen og puberteten.

Voksne kvinder må og skal aktivt kæmpe for, at deres yngste medsøstres muligheder for at kunne leve fulde og lykkelige liv som kvinder, ikke smadres af forfærdende forkerte beslutninger, de fik lov at tage mens de var børn. Blot 0,1% af pigerne vil føle sig som mænd, når puberteten er overstået. Dem skal vi som samfund hjælpe.

Men lad os slå fast: Mindreårige piger kan IKKE samtykke til kønsskiftebehandling. De er børn. En dag bliver de kvinder. De vil altid være kvinder. Helt ned i den mindste cellebestanddel af deres krop. Det kan der aldrig ændres på.

Respekter pigerne. Kæmp for deres ret til at gennemleve en piges helt naturlige kropsprocesser. Pas på dem i en verden af woke kønsekstremisme.

Glædelig Kvindernes Internationale Kampdag.

SÅ SKETE DET: BESLUTNINGSFORSLAG I FOLKETINGET OM STOP FOR KØNSSKIFTE TIL BØRN UNDER 18 ÅR

En e-mail til 179 danskere

Dansk Regnbueråd skrev i starten af januar personligt til hvert enkelt, ny- og genvalgt folketingsmedlem, for at gøre opmærksom på vores forenings mærkesager - særligt på problematikken omkring kønsskifte til mindreårige i Danmark.

Ét parti, Nye Borgerlige, rettede kort efter henvendelse for at høre vores syn på sagen ift. deres egen agenda om at få standset behandlingstilbuddet. Det har nu ført til et beslutningsforslag, som snart skal behandles i Folketinget. 

Det er i den forbindelse værd at bemærke følgende:

• Intet kan vedtages i Folketinget uden regeringens medvirken. Den har flertal og kan beslutte, hvad den vil.

• Der rapporteres om intern splittelse inden for regeringspartierne i spørgsmålet, såvel som inden for partierne i venstreoppositionen. 

• Ligemeget hvad, der sker, vil alle partier blive tvunget til at bekende kulør om deres holdning til kønsskifte til børn. Det vil konkret siger, at partierne i folketingssalen, foran rullende tv-kameraer, må tilkendegive enten, at de slutter sig til beslutningsforslaget - eller forklare, hvorfor de synes det er en god idé fortsat at foretage kønsskifte på børn i Danmark.

Klik på ovenstående for at læse beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside.

Politik & venskab

I politik er ens venner dem, der vil kæmpe for at få gennemført de ting, man kæmper for. Havde det været godt, hvis bare så meget som ét medlem af regeringspartierne eller venstreoppositionen havde svaret tilbage på vores mail for at høre mere om problematikken? Ja, det havde det. Men sådan var virkeligheden ikke denne gang. 

Virkeligheden er i stedet, at det er oppositionen til højre for midten, som indtil videre ser denne kamp som væsentlig, ja, eksistentiel. Nye Borgerlige stemplede konkret ind som det første parti, og det er vi glade og taknemmelige for. 

Et spørgsmål hinsides partipolitik

Både vores bestyrelse og vores medlemmer spænder politisk meget bredt, fra Enhedslisten til Nye Borgerlige - men alle er vi enige om, at det at få stoppet kønsskifte til børn, er en sag, der ligger hinsides partipolitik. Det handler om etik. Det handler om børnene. Derfor må vi lade uenighed på andre politiske områder ligge. 

Modsat Folketinget, hvor spørgsmålet om kønsskifte til børn og andre identitetspolitiske emner synes stærkt blokopdelt, så mærker vi, at det på ingen måde er tilfældet ude i den brede befolkning, når sagens alvor omsider går op for folk. 

Vi håber derfor, at også politikerne i Folketinget vil være i stand til at parkere blokpolitikken, og bakke op om beslutningsforslaget, der omsider vil sætte en stopper for kønsskifte til børn i Danmark, så vi sammen kan finde andre og bedre måder at løse disse børns udfordringer på.

Dansk Regnbueråd, 2. marts 2023

---

Samråd i Sundhedsudvalget om kønsskifte til børn 11. april 2023

Her kom det frem, at Folketinget aldrig har debatteret, endsige besluttet, at børn i Danmark skal kunne modtage kønsskifte. Se med herunder.

Samrådet i sin fulde længde kan ses her. En transkribering kan læses her.

---

Dokumentation: B 62: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år.

Klik ovenfor for at læse beslutningsforslaget.

Mor-styrke.

---

En gruppe danske kvinder har kæmpet en årelang kamp for at forhindre, at deres psykisk sårbare børn skifter køn. Modstanderen er Center for Kønsidentitet (CKI), der siden 2015 har anset kønsskifte som en legitim kur mod kønsforvirrede børns skizofreni, autisme m.m. CKI hævder nemlig at børnenes psykiske udfordringer kan skyldes at de er ‘født i den forkerte krop’, og derfor bør skifte køn.

I går havde vi et langt og temmelig bevægende Teams-møde med to danske kvinder, der er med i et hemmeligt skandinavisk netværk for mødre til børn med Rapid Onset Gender Dysphoria (ROGD), som er det nye fænomen, hvor kønsidentitetsforvirring opstår i et pubertært barn, særlig piger, uden at dette barn har udvist tegn på kønsligt ubehag tidligere.

Det er oprørende at disse mødre, af frygt for repressalier og for at støde deres børn fra sig, må gå som tyve om natten i kampen for at beskytte dem. Det offentlige kønsskiftesystem regner ikke disse mødre for noget, selv om ingen på Jord kender børnene bedre.

Disse kvinder har født dem, opfostret dem, beskyttet dem - og nu glider deres elskede børn, der alle har underliggende, markante psykiatriske diagnoser, dem ad hænde i et system, der står parat til at bekræfte børnene/de unges ideer om, at de er et andet køn, og at et kønsskifte vil løse deres problemer.

Sorgen, vreden og frustrationen i disse kvinder er stor - men det er kampviljen også. Enorm. Disse mødres kærlighed, styrke og humor - mod alle odds - væltede os omkuld.

Agatha Christie-citatet herunder føltes særlig meningsfuldt efter mødet med disse mødre:

"En mors kærlighed til sit barn er som intet andet i denne verden. Den kender ingen lov, viser ingen nåde, den vover alting - og uden anger knuser den alt, som står i dens vej".

Mød de to mødre i vores podcast, Regnbue-rod, dette forår.

Hvad valgte du? Hvis side var du på? ... Og hvad gjorde du ved det?

En let omarbejdning af den berømte plakat fra Første Verdenskrig: “Far, hvad gjorde du dengang for at stoppe medicinske kønseksperimenter og sterilisation af børn?”

FORTRYDER KØNSSKIFTE: Efter blot to samtaler på Sexologisk Klinik var psykisk sårbar mand henvist til behandling med irreversible krydshormoner

Siden fjernedes mandens pung og tesktikler. Nu har han fortrudt sit kønsskifte. For han er ikke trans, har aldrig været det og ønsker igen at leve som mand. Sexologisk Klinik svigtede ham massivt.

Den sidder stadig i mig. Flere dage senere. En to timers telefonsamtale med en mand, der har besluttet at detransitionere - altså, gå tilbage til at leve som sit biologiske køn.

I mig sidder sorgen på hans vegne. Vreden over det massive svigt fra systemet. Frustrationen over, hvor aldeles undgåelig denne groteske fejlbehandling havde været, hvis systemet havde fungeret.

To samtaler på Sexologisk Klinik, så var han på hormoner. To. Siden fjernede sundhedssystemet hans pung og testikler. Nu har han erkendt, at han tog fejl: Han er ikke transkønnet og har aldrig. været det.

Manden er/var et menneske præget af et børne- og ungdomsliv med psykiatriske diagnoser, årelang institutionalisering og seksuelt traume. Alt var at læse i hans journaler - men Sexologisk Klinik vægtede det ikke. Ingen vægtede det.

Tværtimod var ræsonnementet at manden havde haft psykiske vanskeligheder, fordi han ikke havde erkendt ... at han var trans. Det er dén omvendte bevisbyrde, der anvendes på Sexologisk Klinik, og i alle andre lande, der stadig tilbyder denne behandling til børn og voksne, dengang i 2016 og op til i dag.

Manden har kontaktet Dansk Regnbueråd, fordi han tænker, at der i det mindste kan komme noget godt ud af det, hvis han fortæller sin historie. Det han gør nu er modigt på et niveau, jeg ikke kan beskrive. Når manden er klar til det, får I hans historie i vores podcast, Regnbue-rod.

Mens vi venter, så tænk over den her: Manden var i starten af 30’erne da han transitionerede. Voksen. Med livserfaring og historie. Forestil dig hvor let et psykisk sårbart barn, uden nogen forudsætninger for at forstå konsekvenserne, kan forledes til at tro at kønsskifte er vejen ud af smerten.

Vi skal have stoppet det vanvid for børn.

Nu.

Jesper W. Rasmussen, næstformand i Dansk Regnbueråd

Meld dig ind i dag og støt vores sagspolitiske arbejde:

https://www.danskregnbueraad.dk/medlem

---

DOKUMENTATION

Bemærk at der i henvisningen til udredning herunder anføres at patienten kan forvente SYV samtaler. I indkaldelsen anføres det imidlertid at Sexologisk Klinik har ændret udredningsforløbet - men ikke på hvilken måde.

Noget tyder på at ændringen bl.a. er en stærk reduktion i udredningsgrundigheden. Patienten endte nemlig kun med at have én psykologsamtale (d. 3/7-16) og én lægesamtale (d. 5/8-16) før der blev afholdt konference, som det hedder i lægesprog, og han blev tilbudt hormonbehandling d. 26/8-16.

Det er både ulykkeligt, lægefagligt forfærdende - og ubestrideligt fakta, som dokumenteret herunder.

View fullsize

NY PODCAST: Ulf Kudsk Harbo: Anti-woke ... og fra Enhedslisten?!

Er der et anti-woke oprør på vej på venstrefløjen? En kommunalpolitiker fra Enhedslisten på Norddjurs har besluttet at gå forrest i en venstrefløjskamp mod wokeness.

Ulf Kudsk Harbo er medlem af Enhedslisten, og er valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.

For ganske nylig sejlede Ulf med fuldt overlæg lige ind i den nationale storm, der handler om wokeness, identitetspolitik og kønsskifte til børn.

Det usædvanlige i det er at Ulf Harbo, modsat sine Enhedsliste-kolleger i Folketinget, er yderst kritisk overfor den woke diskurs - og særlig problemerne om kønsskifte til børn.

Ulf er gæst i denne episode af Regnbue-rod, fordi han p.t. er den eneste politiker på den ydre venstrefløj, der ikke bare er kritisk overfor wokeness, men aktivt har besluttet at tage kampen op inden for sit eget parti.

Tidligere var nu afdøde Jeanne Toxværd den eneste, der havde mod til at kæmpe samme kamp på venstrefløjen - en kamp, der indtil nu har syntes forgæves. Vil det ændre sig nu?

Hør hvorfor og hvordan Ulf Harbo agter at vinde kampen på en venstrefløj, der synes fuldstændig gennemsyret af wokeness.

Del meget gerne med dem, du holder af - og med dem, der burde lytte til en som Ulf

INVITATION TIL DEBAT - TØR DU, EDELBERG?

Dansk Regnbueråd undrer sig - for hvad vil queer-forsker Peter Edelberg egentlig med sine debatindlæg? I dag har han fået POV International til at bringe et gensvar på vores gensvar, men det er stadig uklart, hvad Edelberg ønsker at opnå. Det vil vi gerne opklare.

Klik for at læse Edelbergs gensvar på vores gensvar i POV International.

Der er nemlig lidt blandede budskaber i Peter Edelbergs to indlæg i POV International:

• Alle bør ignorere Dansk Regnbueråd og ikke tale med dem

• Det er usandt at jeg ikke tør debattere med Dansk Regnbueråd

• Lad os tage en debat¨

Så hvad vil Peter Edelberg ... egentlig?

Vi kan jo ikke blive ved sådan her, for denne frem-og-tilbage ender jo med at spamme stakkels POVs hjemmeside med LGBT-fnidder.

Derfor skærer Dansk Regnbueråd nu igennem med en invitation - ja, en udfordring velsagtens - som vi håber du, Peter, vil tage vel imod.

Vi ser frem til at høre fra dig og møde dig (tag gerne en ven med) i en konstruktiv debat, som alle kan bevidne og forhåbentlig blive klogere af.

Skriv til os på we-dare-you@danskregnbueraad.dk og lad os få en debat sat i kalenderen.

Med venlig hilsen Dansk Regnbueråd

View fullsize

EFTER KRAS KRITIK FRA QUEER-FORSKER: Nu tager Dansk Regnbueråd til genmæle

I Dansk Regnbueråd hilser vi al LGBT-debat velkommen. Det er præcis det, vi er sat i verden for at facilitere. Til gavn for hele regnbuesagen.

Forsker og queer-aktivist Peter Edelberg langer hårdt ud efter Dansk Regnbueråd i dette debatindlæg i POV International.

Vi tror dog ikke, der kommer særlig meget ud af at debattere på den måde, som forfatteren til dette indlæg gør - men det er ligemeget. Vi er ikke skrive- og tale-politiet. Vi har ikke hånd- og halsret over, hvad andre ytrer om LGBT-sagen - eller om os. Skribenten glemmer nemlig en afgørende ting:

Ordet er frit i Danmark. Sommetider slår man sig på dem, ordene. De slag tager vi med oprejst pande, for vi uddeler også indimellem selv verbale kindheste der, hvor vi føler, det er nødvendigt for at skubbe til væsentlig forandring.

En anden stemme for familier i krise

På vores facebookside og vores hjemmeside redegør vi åbent og detaljeret for vores synspunkter og for de konkrete initiativer, vi arbejder med. Et af de nyeste initiativer er at give familier mulighed for at vende problematikken omkring et barn med kønsidentitetsproblemer med os. Det har vi valgt at gøre, fordi folk siden Dansk Regnbueråds oprettelse har henvendt sig til os af egen drift, og at vi bl.a. derigennem tydeligt kan mærke, at behovet er til stede derude.

Vores formand, Marcus Dib Jensen er jo selv transperson, og taler således med en levet autoritet ind i dette emne. Vi mener, det er vigtigt, at der findes en kvalificeret 'second opinion' i Danmark på dette område. Vores tilbud er tænkt som modvægt bl.a. til den 'bekræftende' udredningsmetode, der praktiseres på Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet, hvis ansvarshavende læge i øvrigt selv er kommet i grundlæggende tvivl, om hvorvidt Sexologisk Klinik gør det rigtige for børnene.

POV International er altid klar til at bringe gensvar i debatter. Klik for at læse den livlige debattråd på Facebook.

I lande som Sverige, Finland og senest Storbritannien har man standset eller stærkt begrænset tilbuddet om kønsskifte til børn under 18 år. Dansk Regnbueråd arbejder for et stop også i Danmark. Det var bl.a. LGBT+ Danmarks lobbyarbejde på Christiansborg, der fik børnekønsskifte gjort muligt i 2015. Vi håber, at Dansk Regnbueråds indsats i medierne og i det politiske miljø vil oplyse landets beslutningtagere om konsekvenserne, så de gør det eneste rigtige, og stopper behandlingstilbuddet.

Hvordan skifter børn køn i Danmark?

Kønsskifte til børn er en proces, der i sit første trin gør anvendelse af såkaldte pubertetsblokkere. Disse kan ordineres uden nogen nedre aldersgrænse. Pubertetsblokkere (også kaldet stophormoner) gør det muligt at sætte et barns kropslige og hjernehormonelle udvikling i stå. Det italesættes af behandlerne som, at barnet gives en ‘kropslig tænkepause’ - men det er en tænkepause, der kun har ét udfald, for praktisk taget alle børnene går efter ‘tænkepausen’ videre til næste trin, der er behandling med krydshormoner.

Denne behandling ændrer barnets fysiske udtryk, så det kommer til at ligne det modsatte køn. Barnet kan naturligvis aldrig blive det modsatte køn, for man kan ikke skifte køn. Behandlingen er irreversibel, livslang og kan påbegyndes, når barnet er 15 år - i øvrigt uden barnets forældres samtykke. Behandlingstilbuddet rummer yderligere en lidet kendt, kontroversiel kattelem, der muliggør at såkaldt ‘kønskorrigerende kirurgi’ kan udføres på mindreårige piger. Det handler, helt praktisk, om bortoperation af børnenes bryster. Når barnet fylder 18 år, er det berettiget til at modtage den fulde kirurgiske behandlingspakke, der bl.a. inkluderer fjernelse af livmoder, testikler, penis samt etablering af nye kønsdele.

Dansk Regnbueråd mener ikke, at et pubertært barn er i stand til at give informeret samtykke til livsvarige ændringer af sin ufærdige krop. Vi mener, det bør være indlysende - både logisk og etisk - at det forholder sig sådan. Det må være en menneskeret for et barn at færdiggøre en helt naturlig kropsproces som puberteten, før det udsættes for drastiske, livsændrende behandlinger. Puberteten er ikke en sygdom, børn skal helbredes for. Det er en naturlig, menneskelig udviklingsproces, der har foregået i hundredtusindvis af år.

Stigningen

Man kender ikke årsagerne til den enorme stigning i antallet af pubertære piger, der vil skifte køn. Fra 2014 til 2021 steg antallet af henviste børn over 7.000%. Noget tyder imidlertid på, at såkaldt social smitte via bl.a. sociale medier, skoler samt underliggende diagnoser med fx autisme, ADHD, depression, sexuelt traume, spiseforstyrrelser m.m. spiller væsentligt ind hos de to yngste generationer, hvor en stadig større del af børnene og de unge trives dårligere end nogensinde.

Man ved imidlertid, at op mod 90% af børn med kønsdysfori slipper af med den, hvis bare puberteten får lov at gøre sit arbejde færdigt. Hvis vi lader børnene være i fred for kontroversiel kønsskiftekemi, så bringes børnene altså, i langt den overvejende del af tilfældene, på ret køl af deres egen hjerne og krop. En stor del af dem viser sig bare at være ‘helt almindelige’ homoseksuelle - en indlysende lettere gang på Jord end tilværelsen som transkønnet, der kræver livslang hormonmedicinering og ofte risikabel, eksperimenterende kirurgi ifm. fjernelse af kønsdele og tilvirkning af nye, kunstige genitalier.

Why We Fight …

Et sundhedssystem, der ikke beskytter de svageste og mest sårbare, de psykisk udfordrede børn, er på afveje. Også selv om svigtet sker "i det godes navn". Mange ting i Danmark er gennem årene blevet gjort ved børn i det godes navn. Fordi “det var en anden tid”. Fordi “vi ikke vidste bedre”.

Flere af disse ting har danske statsministre med tårer i øjnene stået og undskyldt for i de senere år: Godhavnsdrengene. Pigerne på Sprogø. De grønlandske børn, der blev taget fra deres familier og sendt til Danmark. Det var ‘ideologi over børn’. Vi legede Gud med små menneskers liv og levned.

Nu er vi der så påny. Det er igen “en anden tid”. En woke tid. Drevet af en ny ideologi, hvis kampråb denne gang er “Tolerance”, “Kindness”, “Inklusion” og “Flydende køn”. Igen har det en pris. Og påny er det børnene, der må betale den, fordi de voksne - på alle niveauer i samfundet - har svigtet de mest sårbare af vores borgere i nødens stund. Igen.

Til de grønlandske børn sagde statsminister Mette Frederiksen i sin undskyldning:

“Det handlede ikke om jer, men om de voksnes behov og planer.”

“Intentionerne dengang har givetvis været gode, men det kom med en pris, og konsekvenserne har været umenneskelige.”

Dansk Regnbueråd arbejder hver dag hårdt på, at en ny statsminister IKKE om 20-30 år skal stå og undskylde til en stor gruppe, primært unge kvinder, som Danmark ikke formåede at beskytte, fordi vores samfunds ansvarlige ikke evnede at være ‘de voksne i lokalet’. Det er med al sandsynlighed for sent nu. Skaden er sket. Men lad os sætte alle kræfter ind på at begrænse følgerne ved at få stoppet kønsskifte til børn i Danmark. Nu.

Den farlige samtale

Forfatteren til indlægget er stærkt pikeret over at Dansk Regnbueråd tillader sig at rådgive familier, der er i krise over et barn med kønsdysfori. Det stiller vi os uforstående overfor - men lad os fortælle lidt mere om tankerne bag og praksis omkring rådgivningen.

Når nogen kontakter os, typisk forældre til et barn (oftest en pubertær biologisk pige), så lytter vi, lader forældrene 'læsse af', fortælle, græde, gøre rede for deres afmagt og frustration - og så fortæller vi dem om vores holdning til kønsskifte til børn. Vi henleder også forældrenes opmærksomhed på litteratur, resurser og statistik, de måske ikke kender til, men faktisk ofte allerede gør. Vi validerer deres viden, bidrager med yderligere vinkler på den og anerkender forældrenes sunde, ansvarlige kamp for at forstå alle nuancer af, hvad deres elskede barn gennemgår, frem for blindt at overgive sig til barnets følelser.

Støtte til de vigtigste personer i barnets liv

Frem for alt forsikrer vi forældrene om, at de ikke er en dårlig mor og far, fordi det her er sket for deres barn - og at de ikke er onde, fordi de ønsker, at deres barn skal gennemføre sin pubertet, før der konkluderes på, om barnets kønsdysfori er kronisk. Det føler vi er vigtigt at bakke op om i en verden, hvor der politisk, i medierne og bredt kulturelt alt for længe har kørt en narrativ om, at kønsskifte til børn er godt.

Det mener vi på ingen måde det er - også fordi meget tyder på, at selve behandlingen kan være aktivt medvirkende til at fastholde barnet i kønsdysforien, i stedet for at give barnet chancen for naturligt at slippe af med den. Derudover er risikoen for at tage fejl, og følgelig skade børn og unge for livet, alt for stor til, at det er etisk forsvarligt.

Voksende modvilje

Generelt mener Dansk Regnbueråd, at den løbskløbne kønsagenda i LGBTQ+ organisationerne, i de woke identitetspolitiske miljøer og i medierne er med til at fremprovokere den voksende modvilje mod LGBT-sagen, der siden 2018 har manifesteret sig statistisk blandt såkaldt almindelige mennesker, som ellers for længst havde accepteret vores tilstedeværelse og fair krav om lige rettigheder. Det, der sker lige nu - wokeness ofte kaldet - kan smadre ufattelig meget på rigtig mange fronter på både kort og længere sigt - og er godt i gang med det.

Masser af venlige, kompetente, rummelige, heteroseksuelle mennesker såvel som virksomheder vil gerne hjælpe ift. øget accept af forskellighed. Vi værdsætter det. Virkelig. Men det er ufattelig vigtigt, at folk sætter sig ordentligt ind i tingene, fordi for os LGBT-mennesker, så er det vores liv, eksistens og rettigheder både nu og i fremtiden, det handler om. Den eksistens er afhængig af, at vores heteronormative medborgere til stadighed føler, at der er ret og rimelighed i tingene. Nej. At der er ret og rimelighed i tingene. Og det er der simpelthen ikke længere, hvilket er ved at gå op for folk, inklusive LGBT-mennesker.

Københavns Kommune mener at minoritets-borgere er så sensible, at medarbejderne skal skoles i at kommunikere hensynsfuldt med fx LGBT-folk og folk med anden etnicitet.

Fra kamp for ligeret til fratagelse af andres rettigheder

Vi er gået fra en nobel og fair kamp for ligeret til nu at kræve en forkvaklet ideologi implementeret på tværs af alle samfundsniveauer og samfundsinstitutioner. Vi er gået fra et ønske om at være i øjenhøjde med vores medborgere, til nu at se os selv som en befæstet ø i samfundet, hvorfra vi har ret til at udstikke dekreter til alle andre om, hvad vi kræver, at de gør, siger, tænker og tror, under trussel om udskamning og cancellering.

Eller, nej, ikke “vi”. For det er et lille, aktivistisk, dedikeret og verbalt voldsparat mindretal, der er lykkes med denne afsporing af LGBT-sagen via toleranceterror og godhedsgalskab. Fornuften og rimeligheden er på ulykkelig vis røget ud af regnbuesagen.

De rettigheder, vi LGBT-folk har opnået indtil nu, har vi fået uden at tage rettigheder fra andre. Dansk Regnbueråd kommer aldrig til at acceptere, at LGBT-sagen bliver brugt i en toksisk, ideologisk kamp, der skader børn, fratager biologiske kvinder deres sikkerhed, safe-spaces og rettigheder og er med til at hjørne-sparke alt, hvad vi har brugt hundredevis af år på at lære om biologi, pædagogik, psykologi, didaktik og den videnskabelige metode. Alt sammen til fordel for en dybt toksisk, socialkonstruktivistisk, neoreligiøs og nådesløst tilgivelsesforladt ideologi, der opstod for få år siden på amerikanske eliteuniversiteter.

Der er ingen genkendeligt danske værdier i den woke kønsekstremisme - ingen. Det er vores mission i Dansk Regnbueråd at få dansk fornuft, et dansk menneskesyn og ægte, dansk tolerance - hvor der er plads til meningsforskelle - tilbage i regnbuesagen.

View fullsize

Denne kønsideologiske planche bliver brugt til at undervise børn om kønsidentiteter bl.a. på danske efterskoler.

LGBT-borgere siger selv fra

Sagen er jo, at der er ved at forme sig en en massiv modstand mod den ekstreme kønsdagsorden fra Vestens LGBT-miljøer selv. Det er Dansk Regnbueråd en dansk manifestation af, og vi ser frem til den dag, vi omsider kan have en ordentlig, substantiv debat med LGBT+ Danmark - og med folk som forfatteren til indlægget.

Det kræver imidlertid, at man tør stille op til debat. Det har LGBT+ Danmark såvel som Priden fra starten nægtet ved brug af forskellige undskyldninger og udskamninger - og derfor strander en vigtig, nødvendig meningsudveksling i ufrugtbar envejskommunikation, som fx indlægget, vi her kommenterer, er endnu et eksempel på.

Kom dog ind i kampen, LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride & co. Træd ind i LGBT-debattens regnbuefarvede boksering - åbent, ærligt og modigt. Det er ikke modigt at forsøge at lukke ned for andres ytringsfrihed gennem udskamning og skurkagtiggørelse. Det nytter jo alligevel ikke. Det må I da have indset efterhånden.

Regnbuesagen fortjener så meget bedre end det, I leverer.

Bring it.

Jeffrey Marsh, børne- & ungeinfluencer på TikTok

Siden starten i sommer har vi prøvet mange forskellige ting af i kommunikationen til og med vores brugere og medlemmer.

Vores hovedmål er altid at skabe engagement og dermed bevidsthed om det kompleks af faktorer, der påvirker dig og dine børn ift. den woke diskurs, og den enorme gennemslagskraft, den på få år har haft på alle samfundsniveauer og i alle samfundsinstitutioner.

Et af de steder, hvor den ekstreme kønsideologi nemmest og mest effektivt når børnene, er via de sociale medier. Og Jeffrey Marsh står klar til at indgyde en opfattelse i dit barn af at du er en giftig forælder, der ikke forstår ham eller hende. Og at løsningen er at bryde med dig ... og komme over til ham. For han elsker dit barn. Som han siger.

Vi vil opfordre danske forældre til at være agtpågivende ift. deres børns følger-færden på SoMe - og måske overveje, om barnet overhovedet skal være på sociale medier.

Når man én gang har siddet overfor forældre, der ikke var klar over, hvad deres barn lavede på internettet, før det var for sent, så vil man gerne ud med en advarsel til alle forældre - og en opfordring til at holde et vågent øje.

Find Jeffrey Marsh på TikTok.