GLEM DET:

Chefen for kønsskifte til børn i Danmark ønsker ingen dialog med Dansk Regnbueråd

Spørgsmål til overlægen

Dansk Regnbueråd har henvendt sig til ledende overlæge på området for kønsskifte til børn, Mette Ewers Haahr, for at få et møde om behandlingstilbuddet og situationen omkring det:

Det må vi jo bare tage til efterretning. I en to år gammel artikel i Information, er dr. Haahr dog noget mere meddelsom og bidrager med en række opsigtsvækkende oplysninger.

Dr. Ewers Haahr siger i artiklen:

"De undersøgelser, Mette Ewers Haahr har at læne sig op ad i sit arbejde, er primært lavet på ældre aldersgrupper. Og de er lavet, før piger er blevet henvist i samme størrelsesorden som nu. Det sætter hende i et dilemma, når hun skal vurdere, om der skal behandles.

»Vi ser, at behandlingen hjælper de unge på kort sigt. Men vi mangler viden om, hvad der sker om ti og 20 år. Eller når de gerne vil have børn. Hvad sker der, når de bliver forelskede og begynder at få en aktiv seksualitet?« siger hun og fortsætter:

»Transkønnede unge tildelt pigekønnet (ved fødslen, red.) har for de flestes vedkommende ingen aktiv seksualitet. Heller ikke med sig selv. Hvordan vil deres seksualitet udvikle sig, og har det en betydning for deres opfattelse af deres køn? Vi har set nogle gange hos de unge, at køn og seksualitet spiller sammen og forandrer sig sammen.«

Pigerne er meget opsatte på at få behandling, og nogle gange er det som »at høre dem læse op fra en facebookmanual«, forklarer hun. Hun er i tvivl om, hvorvidt de unges ord er udtryk for deres egne erfaringer eller stammer fra grupper på sociale medier, hvor de forstærkes i en entydig selvdiagnosticering, før de møder op hos lægen. Det skaber meget lidt rum for refleksion."

Tvivl og bekymring

Dr. Haahr udtrykker i artiklen grundlæggende tvivl og bekymring. Det er i skrivende stund næsten to år siden - men behandlingstilbuddet har ikke ændret sig siden. Tilgangen af henviste børn er derimod steget. Overlægens bemærkelsesværdige tvivl og bekymring er således ikke kommet børnene til gode.

Hvorfor ikke?

Vi er i Dansk Regnbueråd uforstående over for, at Danmark - modsat Sverige, Finland og UK - tilsyneladende ufortrødent fortsætter i det samme spor, når den ledende mediciner på området er så meget i tvivl om årsager, virkning og følger af behandlingen.

Derfor går vi nu for alvor i gang med at få afklaring på disse ting, der i første omgang er formuleret som spørgsmål til dr. Mette Ewers Haahr, men som subsidiært også vil blive rettet til Sundhedsstyrelsen og til den nye Sundhedsminister.

Dansk Regnbueråds spørgsmål til dr. Mette Ewers Haahr

Kære dr. Mette Ewers Haahr.

Vi er ærgerlige over uvilligheden til at tage et møde med Dansk Regnbueråd, da der er mange spørgsmål, vi gerne vil have opklaret.

Vi går om kort tid i gang med at søge grundig aktindsigt i den lægefaglige og politiske proces bag etableringen af kønsskiftebehandlingstilbuddet til børn og unge under 18 år, der har været igangsat siden 2015. Også i den forbindelse tænkte vi at du kunne være behjælpelig.

Vi vil bl.a. gerne vide følgende:

1. Kan du indledningsvis redegøre for den i sundhedsvæsenet anvendte diagnostiske terminologi ifm. børn, der oplever at de ikke identificerer sig med deres biologiske køn? Anvendes begrebet kønsdysfori? Og hvis ikke, hvilket begreb anvendes så?

• Betragtes kønsdysfori (eller det begreb, der måtte anvendes) som en diagnose?

• Hvis kønsdysfori (eller det begreb, der måtte anvendes) betragtes som en diagnose, anerkendes kønsdysfori følgelig som en lidelse, altså noget, der skal eller kan behandles?

• Hvis ikke det kategoriseres som en lidelse, hvad kategoriseres det så som?

• Under hvilket/hvilke lægefagligt speciale(r) hører diagnosen og det tilhørende behandlingstilbud? (Sexologi, endokrinologi, psykiatri, pædiatri m.v.)

• Hvor mange specialer er involveret i Sexologisk Kliniks kønsdysfori-udredning af børn under 18 år? (Sexologi, endokrinologi, psykiatri, pædiatri m.v.)

Hvis der ikke er tale om en diagnose (en lidelse), hvad munder udredningen så konklusivt ud i?

• Hvis der ikke er tale om en diagnose (en lidelse), med hvilken lægefaglig og samfundsøkonomisk begrundelse tilbyder man så denne omfattende, indgribende, bekostelige medicinske og siden kirurgiske behandling af børn og unge?

2. I 2014 oplyste Sexologisk Klinik at antallet af børn u.18 år, der var blevet henvist til udredning for kønsdysfori, var 4 (fire). Idet vi antager at kønsdysfori (eller en lignende diagnose) også eksisterede før 2015-behandlingstilbuddet, vil du så venligst oplyse de nøjagtige, årlige henvisningstal før 2014 og så langt tilbage som muligt, fordelt på køn og alder?

• Hvis ikke, hvorfor kan disse tal så ikke oplyses nøjagtigt?

• Præcis hvad er børnene blevet henvist til udredning for før 2014?

• Hvilken diagnose (navn på denne) har de henviste børn fået stillet før 2014? (fordelt på køn og alder)

• Hvilke behandlingstilbud til kønsdysforiske børn u. 18 år eksisterede før etableringen af det nye tilbud i 2015?

3. I 2014 var antallet af børn, der var henvist til udredning for kønsdyfori, 4 (fire). Hvis tallene for årene før 2014 også var meget lave (hvilket vi er blevet oplyst om var tilfældet), hvad anfører du da som årsag til etableringen af det nye, omfattende og kontroversielle behandlingstilbud, siden det, med basis i antallet af henvisninger, ikke servicerede et nævneværdigt behov?

• Kan du redegøre for, hvilken forskning og hvilke medicinske begrundelser, der indgik i etableringen af behandlingstilbuddet i 2015?

• Hvilke specialer var involveret?

• Hvem blev yderligere hørt og bidrog?

• Hvad var Etisk Råds vurdering og stemmefordeling ifm. samme?

4. I 2021 var antallet af henviste børn vokset fra 4 (fire) i 2014 til 298, fordelt på 222 piger og 77 drenge. Den store overvægt af piger er påfaldende, da det tidligere var drenge, der dominerede i statistikkerne på området. Kan du bekræfte at stigningen af piger med kønsdysfori er bemærkelsesværdig set i et henvisningshistorisk lys?

• Hvordan forklarer du den generelt store stigning i det samlede antal henviste børn?

• Hvordan forklarer du den store stigning i antallet af henviste piger?

• Har der i sundhedssystemet været bedrevet forskning i årsagen til den generelle stigning? Hvis ja, hvad har resultaterne vist?

• Har der i sundhedssystemet været bedrevet forskning i årsagen til stigningen i antallet af henviste piger? Hvis ja, hvad har resultaterne vist?

• Har sundhedssystemet set på sociale smittekilder og internet-/SoMe-kultur som en mulige delforklaringer på stigningen?

• Er det muligt at etableringen af behandlingstilbuddet i sig selv kan have været behovs-/markedsskabende?

5. Behandlingstilbuddet giver mulighed for at barnet fra sit fyldte 15. år selv - og uden forældrenes samtykke - kan vælge at påbegynde irreversibel behandling med krydshormoner. Vil du venligst oplyse, hvilken begrundelse, der ligger bag denne unikke tilsidesættelse af forældres rettigheder?

• Hvor ofte er disse rettigheder blevet tilsidesat, fordelt på år?

• Hvordan forsvarer/forklarer du at pubertære børn, der må vente til de er 18 med fx at få en tatovering, bemyndiges til at træffe beslutning om at undergå et irreversibelt hormonelt kønsskifte?

6. Kan du oplyse, hvor mange af de henviste børn, der er blevet endeligt diagnosticeret med kønsdysfori, fordelt på år fra 2014 og op til nu?

• Hvor mange af de kønsdysforiske børn, har efterfølgende modtaget medicinsk behandling med pubertetsblokkere (her ønskes en detaljeret oversigt over variansen af medicineringslængderne fordelt på kalenderår og barnets alder).

• Hvor mange af de diagnosticerede børn, har efterfølgende modtaget medicinsk behandling med krydshormoner (her ønskes en detaljeret oversigt over variansen af medicineringslængderne fordelt på kalenderår og barnets alder).

7. Kan du oplyse, hvor mange børn, der siden behandlingstilbuddets etablering, har valgt at stoppe medicineringen?

• Hvornår i forløbet og efter hvor lang tids behandling er dette sket?

• Hvad har været anført som årsager til at afbryde behandlingsforløbet?

8. Kan du oplyse i hvilken grad børnene, der er blevet diagnosticeret med kønsdysfori, også er blevet undersøgt for, og måtte have vist sig at have, komorbiditeter som fx autisme, aspergers, ADHD, ADD, depression eller psykiske mén efter fx vold eller seksuelle overgreb?

9. Kan du oplyse, hvilken opfølgning sundhedsmyndighederne har lavet på de børn og unge, der er stoppet med medicineringen?

• Hvad kan du oplyse om eventuelle følgeskader for børnene?

• Har du iagttaget de samme skader på børnene som i Sverige?

• Hvordan har man forholdt sig til disse skader, om nogle?

10. Ift. unge, der detransitionerer, altså ønsker at returnere til at leve som deres biologiske køn efter hormonelt og kirurgisk kønsskifte, kan du så oplyse hvilken forskning i dette fænomen, der pågår i Danmark?

• Hvilken behandling tilbydes disse patienter?

• Hvor mange patienter drejer det sig om?

• Hvad anfører patienterne som årsag til ønsket om detransition?

11. Vdr. kirurgiske indgreb som mastektomi, penektomi, hysterektomi, brystforstørrende operationer, vaginalplastik og maskuliniserende eller feminiserende ansigtskirurgi ifm. kønsskifte bedes du oplyse, om der er børn under 18 år, som har fået foretaget sådanne kirurgiske indgreb ifm. kønsskifte?

• Hvor mange patienter drejer det sig om? (fordelt på kalenderår og alder)

• Hvilke indgreb er der tale om? (typer fordelt på kalenderår og alder)

12. Ifm. det svenske stop for brug af pubertetsblokkere og krydshormoner til børn under 18 år, kan du da oplyse, om de danske sundhedsmyndigheder har været i dialog med de svenske sundhedsmyndigheder desangående?

• Hvilken dialog har der været?

• Hvad, om noget, har konsekvenserne af dialogen været ift. det danske behandlingstilbud?

• Har man overvejet et lignende stop for det danske behandlingstilbud?

13. I bl.a. Storbritannien har man gode resultater med non-medicinsk/non-kirurgisk behandling af kønsdysforiske børn, såsom individuel kognitiv terapi og gruppesamtaler. Tilbyder man i Danmark kønsdysforiske børn andet end medicinsk behandling og kirurgi? Og i så fald hvad?

14. De engelske sundhedsmyndigheder (NHS) er nået frem til, at der mangler evidens for den medicinske behandlings positive effekter, såvel som viden om behandlingens bivirkninger. NHS har derfor for nylig iværksat en grundig undersøgelse af forholdene omkring 9.000 nuværende og tidligere patienter.

15. Agter du at iværksætte en lignende, uvildig lægefaglig vurdering af effekter og bi-/skadevirkninger af det danske behandlingstilbud baseret på evidensen fra 2015 og frem?

16. Får det konsekvenser for det danske behandlingstilbud at Finland har stoppet et lignende behandlingstilbud og at NHS for nylig har nedlagt The Tavistock Clinic og netop har ændret sine anvisninger mhp. at terminere hidtil etableret praksis ifm. udredning og behandling af børn med mulig kønsdysfori?

17. Hvilke hospitaler i USA, UK m.v. har de ansvarlige læger (du?) og sundhedsmyndigheder studiebesøgt eller konsulteret? Og, personspecifikt angivet, hvilke læger har rådgivet de danske sundhedsmyndigheder?

18. Hvilke medicinalvirksomheder, om nogle, har været involveret i udviklingen og etableringen af tilbuddet? Og har disse virksomheder ydet nogen form for støtte til studierejser eller på anden vis tilstillet gratisydelser til læger eller ansatte i sundhedsmyndighederne?

19. Præciser venligst hvilken lov/lovkompleks og/eller hvilken administrativ forordning og/eller hvilke cirkulærer, som det nugældende behandlingstilbud henter sin hjemmel i.

Hvis der er ting i ovenstående du umiddelbart kan svare på, er vi meget interesseret i at høre fra dig, men ellers går vi og andre interessenter i sagen som sagt nu videre med en grundig kortlægning af forløb og fakta.

Med venlig hilsen

Jesper W. Rasmussen, næstformand i Dansk Regnbueråd.

UPDATE: Vi har intet hørt tilbage, og har den 4/1-2022 i stedet rettet disse spørgsmål til direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostøm. Vi vender tilbage, når vi har modtaget svar.